KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 137: MFU spm., om ministeren vil igangsætte forhandlinger om en hjælpepakke til mindre erhvervsdrivende som oplever, at stigende energi priser truer deres eksistens, til erhvervsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

18. november 2021

J nr.

Finansudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 23

FIU alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Torsten Schack Pedersen (V) og Kim Valentin (V).

Spørgsmål 23

Vil ministeren redegøre for effekterne af de stigende energipriser på statens finan-

ser og effekterne for virksomhedernes konkurrenceevne og økonomi samt hushold-

ningernes disponible indkomster, og i forlængelse heraf oplyse, hvilke initiativer re-

geringen vil tage for at modvirke de negative konsekvenser af de stigende energi-

priser? Frist for dette spørgsmål er 2 dage før besvarelsen af FIU alm. del – sam-

rådsspørgsmål C.

Svar

De høje priser på særligt el og gas skyldes et sammenfald af en lang række fakto-

rer bl.a. en lav vandbeholdning i de norske vandreservoirer, og en mere vindstille

periode end normalt. Samtidig har den globale genopretning efter COVID ledt til sti-

gende efterspørgel efter gas i industrien og transportsektoren, hvilket er med til at

presse prisen op.

For spørgsmålene om effekterne på statens finanser og husholdningernes dispo-

nible indkomster har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser føl-

gende, hvortil jeg kan henholde mig:

Statens indtægter

De høje energipriser påvirker statens indtægter og udgifter gennem en lang række

forskellige kanaler. Det vurderes ikke muligt at give et konsolideret skøn for, hvor-

dan de høje energipriser samlet set påvirker statens finanser. Nedenfor er beskre-

vet, hvordan de høje energipriser bl.a. påvirker statens indtægter og udgifter.

De høje energipriser øger husholdningernes udgifter til blandt andet elektricitet,

gas, opvarmning samt brændstof. Det reducerer husholdningernes købekraft og vil

herigennem dæmpe forbrugsudviklingen.

Tilsvarende påvirker højere energipriser virksomhedernes produktionsomkostnin-

ger og kan føre til, at virksomhederne vælter de stigende omkostninger over i

salgspriserne, hvilket kan reducere efterspørgslen fra både ind- og udland. Relativt

til andre lande kan dansk industri dog have en konkurrencefordel i at være mindre

energitung og mere energieffektiv, jf. nedenfor, hvilket kan reducere det direkte

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 137: MFU spm., om ministeren vil igangsætte forhandlinger om en hjælpepakke til mindre erhvervsdrivende som oplever, at stigende energi priser truer deres eksistens, til erhvervsministeren

gennemslag af de stigende energipriser på dansk økonomi. I udlandet dæmper hø-

jere energipriser også efterspørgslen generelt og dermed også efterspørgslen efter

danske varer og tjenester, hvilket kan reducere eksporten. De høje energipriser vil

dermed dæmpe aktiviteten i Danmark såvel som i resten af verden.

Stigningen i energipriserne vurderes pt. at være betinget af midlertidige forhold,

hvilket vil begrænse gennemslaget i økonomien. Hvis energipriserne forbliver på et

højt niveau i en længere periode eller stiger yderligere, må afdæmpningen imidler-

tid forventes at blive mere mærkbar.

Stigningen i energipriserne vil have direkte statsfinansielle konsekvenser via fx pro-

venu fra energiafgifter, udgifter til støtte til vedvarende energi mv. Hertil kommer af-

ledte virkninger på indtægter og udgifter af den generelle virkning på efterspørgslen

i økonomien af stigende energipriser,

jf. ovenfor.

Et dæmpet privatforbrug vil såle-

des alt andet lige reducere provenuet fra forbrugsafgifter mv.

Statens udgifter

De stigende energipriser medfører, at statens udgifter til en række VE-støtteordnin-

ger særligt i 2022 forventes at være lavere end tidligere skønnet. Det skyldes, at

støtten for en række ordninger er bundet op på el- eller gasprisen.

Tabel 1

viser de skønnede marginale ændringer i udgifter til VE-støtte på de ud-

giftskonti, hvor støtteudgifterne bl.a. afhænger af energipriserne. Skønnene er ba-

seret på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste fremskrivning over ud-

gifter til VE-støtte. Støtteudgifterne er påvirket af flere forhold, men ændringerne

kan primært tilskrives de øgede energipriser. I 2022 ventes udgifterne til VE-støtte

pt. at være cirka 2,7 mia. kr. lavere end forudsat ifm. FFL22. I de løbende frem-

skrivninger af dansk økonomi og vurderinger af de offentlige finanser vil der for en

lang række udgifts- og indtægtsposter kunne opleves forskydninger, der både træk-

ker i opadgående og nedadgående retning. Det er et sundt princip, at de udgiftspo-

litiske prioriteringer ikke afhænger af løbende udsving i særskilte udgifts- eller ind-

tægtsposter. Denne tilgang muliggør langsigtede prioriteringer i udgiftspolitikken.

Det bemærkes, at da udgifterne afhænger af energipriserne er skønnene for VE-

udgifter behæftet med betydelig usikkerhed, og der sker løbende betydelige æn-

dringer i forventningerne til udgifterne.

Tabel 1

Marginale ændringer i udgifter til VE-støtte ift. FFL22 på FL-konti, der bl.a. afhænger af energiprisen

2022

Mio. kr. (2022-PL)

29.24.21. Biogas (til transport

og proces)

29.25.09 Tilskud til opgrade-

ring eller rensning af biogas

29.25.22. Tilskud vedr. hav-

vind

-48,1

-799,7

-1.052,5

-59,5

-832,3

-8,4

-12,2

-190,4

-2,2

-7,3

-133,2

-39,1

2023

2024

2025

Side

2/6

29.25.23. Tilskud vedr. land-

vind

29.25.25. Tilskud vedr. solcel-

ler

29.25.27. Tilskud vedr. biogas

29.25.29. Tilskud vedr. decen-

tral kraftvarme

29.25.30. Tilskud vedr. øvrige

kategorier

I alt

Heraf under delloft for drift

-163,2

-70,4

-478,1

-16,6

-49,4

-2.678,5

-48,1

-0,2

-20,1

-270,3

-0,7

-13,2

-1.205,2

-59,5

5,2

-14,9

-67,1

-0,3

-13,4

-295,3

-12,2

5,7

-14,2

-48,8

-10,8

-247,7

-7,3

Anm.: De skønnede ændringer er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Husholdningernes disponible indkomster

Den disponible indkomst omfatter personlig indkomst fratrukket skat og pensions-

indbetalinger, men omfatter ikke forbrugsudgifter til energi- og forsyningsydelser.

Højere energipriser har derfor ikke betydning for de disponible indkomster. De hø-

jere priser har dog betydning for husholdningernes samlede økonomi, og nogle

husstande forventes at bliver forholdsvis hårdt ramt.

Finansministeriet har ikke kendskab til et analyseapparat, der gør det muligt at op-

gøre, hvor meget de stigende energipriser vil påvirke de konkrete husholdningers

forbrugsudgifter. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes oplysninger af en til-

fredsstillende kvalitet, om hvilken opvarmningsform (fjernvarme, varmepumpe, gas-

fyr, oliefyr mv.) den enkelte bolig er opvarmet med, samt at der ikke systematisk

indhentes oplysninger til analysebrug, der knytter den enkelte energileverandør (fx

fjernvarmeværk) til boligen.

I tabel 2 er opstillet en række regneeksempler for et udvalg af familietyper med de

opvarmningsformer, der forventes at opleve de største prisstigninger. Eksemplerne

er baseret på vinterhalvåret (Q4 og Q1) og defineres i det videre som fyringssæso-

nen. Det vurderes at varmebehovet i fyringssæsonen udgør ca. 80 pct. af det sam-

lede varmebehov på et år.

Det bemærkes, at langt hovedparten af fjernvarmekunderne ikke forventes at op-

leve prisstigninger over 500 kr. for fyringssæsonen 2021/2022 svarende til måned-

lig merudgift set over seks måneder på under 80 kr. Det skal desuden bemærkes,

at de skønnede merudgifter til energi er fordelt ud på de seks måneder i fyringssæ-

sonen fra oktober 2021 til og med marts 2022, uanset at den faktiske betaling kan

forfalde på et senere tidspunkt og/eller over en længere periode.

For et kontanthjælpspar med to børn i lejebolig på 100 m2 skønnes den månedlige

merudgift til opvarmning at udgøre 870 kr. for fyringssæsonen 2021/2022 sammen-

lignet med fyringssæsonen 2020/2021, hvis gas er den primære opvarmningsform,

Side

3/6

jf. tabel 2.

Opvarmes boligen med fjernvarme, skønnes merudgiften at udgøre hen-

holdsvis 270 eller 1.040 kr., afhængig af om fjernvarmen hovedsageligt produceres

med eldrevne varmepumper eller gas.

Tabel 2

Konsekvenser af højere energipriser i fyringssæsonen (Q4 og Q1) 2021/22 for udvalgte familietyper,

der forventes at blive særlig hårdt ramt af de stigende energipriser

Kontant-

Arbejder-

Pensionist-

hjælpspar i

par i 85 m

leje-

lejebo- par i 100 m leje- par i 200 m ejer-

100 m

bolig med 2 børn bolig med 3 børn

bolig*

lig med 2 børn

--------- Månedlig merudgift til opvarmning i fyringssæson, kroner -----------

Hvis boligen opvarmes med:

- Gasfyr

- Varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

870

380

300

270

1.040

870

380

300

270

1.040

1.730

750

600

540

2.080

270

120

260

Merudgift til opvarmning som andel af den årlige varmeudgift, pct.

Hvis boligen opvarmes med:

- Gas

- Varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

Hvis boligen opvarmes med:

- Gas

- Varmepumpe

- Oliefyr

- Fjernvarme,

høj andel varmepumper

(0,2 pct. af fjernvarmeleverancer)

- Fjernvarme,

høj andel gas (2,4 pct. af

fjernvarmeleverancer)

1,7

0,7

0,6

0,5

2,0

1,0

0,4

0,3

1,2

1,6

0,7

0,6

0,5

2,0

0,6

0,2

0,3

0,2

0,6

Merudgift til opvarmning som andel af familiens disponible indkomst, pct.

Månedlig merudgifter til elforbrug (ikke opvarmning)

i fyrringssæsonen, kroner

Elforbrug til belysning mv.

260

420

160

Note: *) Inkl. varmetillæg. Folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning har mulighed for at modtage

varmetillæg. Varmetillægget ydes som en aftagende del af varmeudgiften, der er større end egenbetalingen og

op til et maksimumbeløb på årligt 22.500 kr. (2021-niveau). Varmetillægget afhænger også af den personlige

tillægsprocent.

Anm.: Merudgifter er afrundet til nærmeste 10 kr. Afrunding kan medføre, at tal ikke summer til samlet merudgift.

Fyringssæsonen er defineret som 4. kvartal samt 1. kvartal det følgende år. Merudgiften for fyringssæsonen

2021/22 er beregningsteknisk lagt ind i familiernes varmeregnskab for 2021. Fjernvarmeværker, som baserer

sig på mere end 75 pct. gas henholdsvis 50 pct. eldrevne varmepumper, er defineret som et fjernvarmeværk

Side

4/6

med høj andel gas henholdsvis eldrevne varmepumper. Merudgiften vurderes at være overestimeret for boli-

gen på 200 m

, da beregningen ikke tager højde for, at varmeomkostningen i en sådan bolig ofte ikke vil

være dobbelt så stor som i en bolig på 100 m

. Merudgiften vurderes fsva. fjernvarmekategorierne at være

høje estimater, da der bl.a. ikke er taget højde for fjernvarmeselskabernes handlerum.

Kilde: Beregninger baseret på Finansministeriets familietypemodel

For spørgsmålet om virksomhedernes konkurrenceevne har jeg indhentet bidrag

fra Erhvervsministeriet, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

Virksomhedernes konkurrenceevne

Energipriser påvirker virksomhedernes internationale konkurrenceevne i lighed

med andre produktionsomkostninger og virksomhederne vil generelt opleve lavere

efterspørgsel. Virksomheder vil dog i et vist omfang kunne overvælte de øgede om-

kostninger i priserne. Danske virksomheder – set under et – forventes at blive min-

dre hårdt ramt end virksomheder i Europa generelt, da de relativt set påvirkes min-

dre af udsving i energipriserne. Det skyldes, at de har en relativt lav energiintensitet

sammenlignet med virksomheder i EU- og OECD-lande, jf. figur 1.

Figur 1. Energiintensitet opgjort som energiforbrug pr. enhed af BNP (2000, 2010 og

2018)

Anm.: Energiintensitet er et mål for, hvor effektivt energi anvendes inden for økonomien og opgøres som forholdet mellem

energiforbrug og økonomisk eller fysisk output. Energiintensitet er mål ved energiforbrug pr. enhed BNP.

Kilde:

Environment at a Glance 2020,

OECD.

De stigende energipriser forventes på den baggrund ikke at svække danske virk-

somheders konkurrenceevne generelt set. Enkelte virksomheder med høj energiin-

tensitet kan dog opleve forringet konkurrenceevne, afhængigt af energiforbruget i

konkurrerende virksomheder på det internationale marked.

Regeringens initiativer

Regeringen tager udviklingen i energipriserne seriøst. Særligt de stigende varme-

priser kan ramme dem hårdt, der har svært ved at finde penge til uforudsete regnin-

ger. Derfor har vi spillet ud med en varmepakke, hvor regeringen foreslår at afsætte

Side

5/6

en pulje på [100] mio. kr. som kommuner kan søge for at få dækket direkte merud-

gifter til personligt tillæg til økonomisk dårligt stillede pensionister og enkeltydelser

til borgere i kontanthjælpssystemet foranlediget af de stigende varmepriser.

Regeringen har som en del af varmepakken desuden lavet en aftale med Dansk

Fjernvarme om udglatning af varmeregningerne. Regeringen og Dansk Fjernvarme

opfordrer fjernvarmeselskaberne til at udglatte kundernes regninger, så prisstignin-

gerne ikke kommer på én gang, men bliver fordelt over året. Derudover har Energi-

styrelsen og Forsyningstilsynet oprettet en hotline og rådgivet fjernvarmeselskaber

om reglerne for, hvordan værkerne konkret udglatter regningerne.

SparEnergi.dk er opdateret, så borgerne har én samlet indgang til information om

energipriserne. På siden kan man finde viden om, hvordan man selv her og nu kan

spare på energien, hvordan og hvilke tilskud, der kan søges, og hvordan for ek-

sempel energirenoveringer på længere sigt kan hjælpe med at nedbringe energi-

regningen.

Der er med eksisterende regler også mulighed for, at pensionister, der ikke har

større supplerende indkomst, kan få et varmetillæg. Der er også gode muligheder

for at få sit eksisterende varmetillæg genberegnet, hvis en varmeregner er steget

væsentligt. Pensionister kan kontakte Udbetaling Danmark, som administrerer ord-

ningen.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

6/6