Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2545172_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 137 alm. del stillet af udvalget den 17. februar
2022 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) René Christensen
(DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren på baggrund af artiklen
”Høje energipriser truer købmands
eksistens
– men politiker afviser yderligere støtte”
bragt på www.tvsyd.dk
den 15. februar 2022 igangsætte forhandlinger om en hjælpepakke til min-
dre erhvervsdrivende som oplever, at stigende energi priser truer deres ek-
sistens?
Svar:
Der er aktuelt stor usikkerhed om udviklingen i priserne på energi. Det skal
navnlig ses i lyset af krigen i Ukraine, som allerede har haft store konse-
kvenser for energi- og råvarepriser på blandt andet gas, olie, majs, metaller
mv.
Den ekstra usikkerhed kommer oveni en periode med i forvejen høje ener-
gipriser. Det gælder i hele Europa og ikke kun i Danmark, hvorfor der er
tale om en fælles udfordring på tværs af lande.
De høje energipriser påvirker både husholdninger og virksomheder. Det
står samtidig klart, at nogle virksomheder vil blive påvirket i væsentlig
grad. Det er således forståeligt, at mange virksomheder er bekymrede. Især
dem, der bruger meget energi i deres produktion.
Regeringen følger udviklingen i energipriserne og situationen i Ukraine
meget tæt, herunder i forhold til hvad der sker i EU-regi. Myndighederne
står klar til at hjælpe med råd og vejledning for de virksomheder, der her
og nu har brug for det.
Endelig henviser jeg til
svar på spørgsmål 23, FIU alm. del
vedrørende
danske virksomheders konkurrenceevne samt
svar på spørgsmål 124, KEF
alm. del.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 137: MFU spm., om ministeren vil igangsætte forhandlinger om en hjælpepakke til mindre erhvervsdrivende som oplever, at stigende energi priser truer deres eksistens, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup