Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2536683_0001.png
Transportministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
2. marts 2022
2022-1368
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. februar
2022 stillet mig følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie
Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 136:
Vil ministeren kommentere på Danske Havnes forslag om, at hav-
neloven bør revideres, således at det bliver muligt for danske havne
at drive PtX- og solcelleanlæg som en del af havnenes aktiviteter?
Der henvises til »Danske Havne: Tåbelig lov står i vejen for grøn
omstilling« fra Altinget, den 31. januar 2022?
Svar:
Danske Havnes forslag rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang
kommuner skal have adgang til at eje og drive kommerciel virk-
somhed i konkurrence med private virksomheder.
Den nuværende havnelov giver kommunale selvstyrehavne og ak-
tieselskabshavne adgang til at eje og drive bølge- og vindenergian-
læg og sælge overskudsproduktion herfra.
Havneloven giver ikke de kommunale selvstyrehavne og aktiesel-
skabshavne adgang til generelt at beskæftige sig med produktion af
elektricitet eller produktion af brændstoffer, herunder PtX.
For privatejede havne rummer havneloven ingen begrænsninger i,
hvilken virksomhed havnen kan drive.
Havnelovens begrænsninger i forhold til de kommunale selvstyre-
havne og aktieselskabshavne gælder alene for havnenes adgang til
selv at eje og drive den pågældende virksomhed.
Det er med den eksisterende havnelov således muligt for havnene
at udleje havnearealer til private virksomheder, som ønsker at pro-
ducere PtX eller drive solcelleanlæg. Udlejningen af havnearea-
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om ministerens kommentar på Danske Havnes forslag om, at havneloven bør revideres, til transportministeren
2536683_0002.png
Side 2/2
lerne forudsætter, at aktiviteterne på de udlejede havnearealer en-
ten understøtter søtransport, forudsætter havnenær beliggenhed
eller at arealerne ikke kan udlejes til sådanne aktiviteter. Den nu-
værende havnelov prioriterer dermed havnearealerne til havneak-
tiviteter.
Retstilstanden kan ses som udtryk for en mere generel kommunal-
og statsstøtteretlig forudsætning om, at kommuner som udgangs-
punkt ikke må involvere sig i forretningsmæssig virksomhed, og at
private virksomheder ikke skal ikke skal underlægges konkurrence
fra kommunalt organiseret erhvervsaktivitet.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen