Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. marts 2022
J nr.
2022-118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 135 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 135
Vil ministeren oplyse, om Total Energies løsning om at reducere rutineflaring med
ca. 50 % i 2022 vil betyde, at man vil acceptere rutineflaring fra Total Energies i
resten af 2022? Der henvises til besvarelse af KEF alm. del – samrådsspørgsmål F.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
TotalEnergies har oplyst Energistyrelsen, at selskabet arbejder med en delløsning
for rutineflaringen på Gorm-feltet, der i første omgang kan reducere flaringen med
omkring 50 procent set over året i 2022, og en plan for en fuld løsning, hvor flaringen
nedbringes 100 procent i 2023.
Energistyrelsen har senest afholdt et statusmøde med TotalEnergies den 28. februar
2022. Her blev Energistyrelsen præsenteret for de foreløbige positive resultater for
delløsningen og for en plan for gennemførelse af en permanent løsning i løbet af
2023. Delløsningen overgår nu til en driftsfase, hvor Energistyrelsen vil følge resul-
taterne. Delløsningen ventes dermed at få en reel effekt på at nedbringe rutineflarin-
gen i 2022. Planen for den permanente løsning indebærer blandt andet, at der skal
gennemføres en række tekniske ændringer af anlæggene, og at der skal være kor-
tere produktionsstop i forbindelse hermed. TotalEnergies vil konsolidere denne plan
i andet kvartal af 2022 og fremlægge resultaterne for Energistyrelsen.
Energistyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at de anviste løsninger ikke
kan fremskyndes yderligere. De vurderes endvidere at være i overensstemmels e
med regelgrundlaget i undergrundsloven og de aftaler, der er indgået ifm. enerets-
bevillingen. Energistyrelsen finder på denne baggrund ikke, at der for nuværende er
belæg for sanktioner.
Det bemærkes yderligere, at der ikke er hjemmel til at udstede et strakspåbud om at
stoppe den pågældende flaring på det foreliggende grundlag. Et strakspåbud ville
medføre, at produktionen fra Halfdan-feltet skulle stoppes i en længere periode, idet
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2