KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om ministeren vil redegøre for størrelsen af tilskud, der anslås at skulle tildeles frem mod 2030, hvis CO2-fangstanlæggene, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. april 2022

J nr.

2022-789

KEF-udvalget har i brev af 7. februar 2022 stillet mig følgende spørgsmål 123 alm.

del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-

lem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (FG).

Spørgsmål 123

Vil ministeren redegøre for størrelsen af tilskud, der anslås at skulle tildeles frem

mod 2030, hvis CO₂-fangstanlæggene, jf. KEF alm. del – spm. 122 skulle

finansieres helt eller delvist gennem offentlige støtteordninger? Yderligere bedes

ministeren redegøre for konsekvenserne for antallet af arbejdspladser i Danmark i

2030, hvis disse støtteordninger skulle finansieres ved henholdsvis at hæve

bundskatten og at hæve selskabsskatten.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, og der er indhentet bidrag fra Fi-

nansministeriet. Jeg kan henholde mig til nedenstående:

Energistyrelsen oplyser, at der er stor usikkerhed forbundet med behovet for stats-

tilskud frem imod 2030, dersom fangstanlæggene jf. KEF alm. del spm. 122 skal fi-

nansieres helt eller delvist gennem statslige støtteordninger.

Ud fra en antagelse om, at der gives støtte i form af anlægstilskud til alle fangstan-

læg, der er omfattet af potentialeopgørelsen for 2030, der indgår i besvarelsen af

KEF alm. del spm. 122, anslås det, at det samlede tilskudsbehov alene til fangstan-

læg vil være ca. 7-13 mia. kr. frem imod 2030.

Dertil kommer et muligt, men meget usikkert tilskudsbehov over anlæggets forven-

tede levetid til drift og vedligeholdelse af fangstanlægget samt efterfølgende trans-

port og lagring eller anvendelse af CO₂.

Det strukturelle niveau for beskæftigelsen, og dermed antallet af danske arbejds-

pladser, er bestemt af arbejdsudbuddet. Derfor fokuseres i nærværende besvarelse

på skatteforhøjelsernes effekt på arbejdsudbuddet.

Der er tale om store, væsentlige ændringer af særligt selskabsskatten, og derfor er

skønnene behæftet med væsentlig usikkerhed.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om ministeren vil redegøre for størrelsen af tilskud, der anslås at skulle tildeles frem mod 2030, hvis CO2-fangstanlæggene, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Finansministeriet oplyser, at en forhøjelse af selskabsskattesatsen medfører færre

investeringer, mindre produktivitet og i sidste ende lavere timeløn. Herved mind-

skes både arbejdsudbuddet og velstanden i samfundet, hvilket via satsregulering

også vil ramme de sociale overførsler, og fx mindske folkepensionen. Højere sel-

skabsskat vil give en lavere timeløn, selv om skatten formelt set ikke ligger på ar-

bejdskraften. En lavere timeløn sænker ansattes disponible indkomster, hvilket

sænker deres forbrug og hermed statens indtægter fra moms og afgiftspålagte va-

rer.

En forhøjelse af bundskattesatsen sænker arbejdsudbuddet og velstanden i sam-

fundet. Det reducerer direkte ansattes disponible indkomst, hvilket sænker deres

forbrug og hermed statens indtægter fra moms og afgiftspålagte varer.

Hvis det antages, at den statsfinansielle udgiftspost på samlet set ca. 7-13 mia. kr.

fordeles ligeligt i årene 2023-2030, er der et årligt finansieringsbehov på ca. 0,9-1,6

mia. kr. i perioden.

Et årligt finansieringsbehov på ca. 0,9-1,6 mia. kr. vurderes at kunne finansieres via

en stigning i selskabsskatten på ca. 0,7-1,3 pct.-point. Det skønnes at give anled-

ning til et tabt arbejdsudbud på ca. 200-400 fuldtidspersoner. Hvis det i stedet skal

finansieres gennem en stigning i bundskatten, vurderes en stigning på ca. 0,10-

0,17 pct.-point at give et årligt provenu i samme størrelsesorden. Det skønnes at

give anledning til et tabt arbejdsudbud på ca. 300-500 fuldtidspersoner. Skønnene

er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det bemærkes, at der i alle år efter 2030 vil være et varigt merprovenu på ca. 0,9-

1,6 mia. kr. fra skatteforhøjelserne. Det kan undgås ved at gøre skatteforhøjelserne

midlertidige. Det vil imidlertid give anledning til skatteplanlægning i form af fx ud-

skudte investeringer og lønninger, hvilket er omkostningsfyldt for samfundet.

Det understreges, at svaret jf. spørgsmålets formulering alene er baseret på en op-

gørelse, der relaterer til CO₂-fangst, altså ikke på den samlede værdikæde, der

dertil omfatter transport og lagring eller anvendelse af CO₂.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

2/2