KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. om ministeren vil redegøre for følgende for hver virksomhed i Danmark, hvor ministeren antager, at der er potentiale for CO2-fangst m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. april 2022

J nr.

2022-789

KEF-udvalget har i brev af 7. februar 2022 stillet mig følgende spørgsmål 122 alm.

del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-

lem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (FG).

Spørgsmål 122

Vil ministeren redegøre for følgende for hver virksomhed i Danmark, hvor ministe-

ren antager, at der er potentiale for CO₂-fangst:

Antal medarbejdere i 2011

Antal medarbejdere i 2021

Størrelse af skattebetalinger i 2021

Skyggepris for CO₂-fangst i 2030

CO₂-fangstpotentiale i 2030

CO₂e-udledninger i 2021 eller 2020

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, og der er indhentet bidrag fra

Skatteministeriet samt Erhvervsministeriet. Jeg kan henholde mig til nedenstående:

Under visse antagelser er det Energistyrelsens vurdering, at 229 udledningskilder i

Danmark har et potentiale for CO₂-fangst fordelt på 129 virksomheder, der kan

grupperes inden for sektorerne biogasopgradering, affaldsforbrænding, kraftvarme

samt industri. Besvarelsen foretages alene på sektorniveau, da Energistyrelsen

ikke offentliggør fremskrivninger for individuelle punktkilder. Det betyder, at antal

ansatte (delspørgsmål 1-2) er grupperet inden for sektorerne biogasopgradering,

affaldsforbrænding, kraftvarme samt industri pba. CVR-numre fra de 129 virksom-

heder.

Opgørelsen relaterer sig alene til CO₂-fangst, altså ikke til den samlede værdi-

kæde, der dertil omfatter transport og lagring eller anvendelse af CO₂. Det opgjorte

fangstpotentiale kan dermed ikke ligestilles med reduktionspotentialet, da der er

stor usikkerhed om den fremtidige fordeling af den opfangede CO₂ på henholdsvis

lagring og anvendelse.

Tabel 1 viser opgørelsen af CO₂-udledning, CO₂-fangstpotentiale samt tekniske

fangstomkostninger (delspørgsmål 4-6) for udledningskilder/virksomheder i

Danmark med potentiale for CO₂-fangst.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm. om ministeren vil redegøre for følgende for hver virksomhed i Danmark, hvor ministeren antager, at der er potentiale for CO2-fangst m.v., til klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 1

CO₂-udledning, CO₂-fangstpotentiale samt tekniske fangstomkostninger for

udledningskilder/virksomheder i Danmark med potentiale for CO₂ fangst (delspørgsmål 4-6).

CO₂-udledning

(2020)

Mio. ton

1,3

1,8

4,2

CO₂-fangstpotenti-

ale

(2030)

Mio. ton

1,0

2,6

2,9

3,1

Teknisk fangstom-

kostning

(2030)

Kr./ton

50-150

600-1.100

750-1.450

850-1.600

Sektor

Biogasopgradering

Affaldsforbrænding

Kraftvarme

Industri

Anm.:

Baseret på data fra det europæiske kvotehandelssystem (ETS). Udledninger fra små udledningskilder

og biogene udledninger indgår dermed ikke.

Omfatter både fossile og biogene udledningskilder.

CO₂-fangst medfører isoleret set ikke CO₂-reduktioner, som er afhængige af, at den indfangede CO₂

enten lagres permanent eller anvendes på en måde, der resulterer i fortrængning af andre drivhusgas-

udledninger. Da omkostninger og reduktionseffekt er afhængig af, hvorvidt CO₂’en lagres eller anven-

des, kan omkostninger ikke opgøres uden at gøre sig antagelser herom, hvilket der aktuelt ikke er

grundlag for. Derfor angives teknisk fangstomkostning per ton CO₂ ekskl. transport, lagring/anvendelse

samt virksomhedernes forrentningskrav m.v. Fangstomkostning er beregnet som årlig ydelse per ton

indfanget CO₂ fordelt over 15 år. Omkostningerne er beregnet pba. standardværdier i Energistyrelsens

Teknologikatalog for CO

₂

-fangst og -transport.

Der medregnes investeringsomkostninger, løbende drift-

og vedligeholdelsesomkostninger samt omkostninger til el og varme samt indtægter fra salg af over-

skudsvarme. Omkostninger er afrundet til nærmeste hele 50 kr. per ton.

På dette grundlag har Erhvervsministeriet opgjort antal ansatte for de 129 virksom-

heder. Tabel 2 viser antal ansatte (delspørgsmål 1-2) for

udledningskilder/virksomheder i Danmark, der vurderes at have potentiale for CO₂-

fangst.

Side

2/3

Tabel 2

Antal ansatte (delspørgsmål 1-2) for udledningskilder/virksomheder i Danmark med potentiale for CO₂

fangst.

Antal ansatte

Sektor

2011

100

2.000

500

5.900

2021

300

2.500

1.700

6.200

Biogasopgradering

Affaldsforbrænding

Kraftvarme

Industri

Anm.:

Antallet af ansatte er afrundet til nærmeste 100. Antal ansatte for 2011 er opgjort for hele året,

men for 2021 opgjort per september 2021. Forskellen i opgørelsesmetode skyldes ændringer i registrerin-

ger af antal ansatte i CVR. Datterselskabers ansatte kan være ansat af moderselskabet og dermed regi-

streret under et andet CVR-nr. Visse af de omfattede virksomheder har således ingen ansatte. Omvendt

kan et CVR-nummer også have flere ansatte registreret end aktiviteten med potentiale for CO₂-fangst be-

tinger, eksempelvis hvis et forbrændingsanlæg er ejet af et multiforsyningsselskab. For de kommunalt

ejede affaldsforbrændingsanlæg på Bornholm og i Aarhus har det ikke været muligt at ligge CVR-nummer

til grund for opgørelsen. Der tages derfor udgangspunkt i produktionsenhedsnummeret i stedet for fsva.

affaldsforbrændingsanlæg på Bornholm og i Aarhus. Derudover er det ikke muligt at tage højde for æn-

dringer i antallet af ansatte som følge af fx fusioner eller administrative omlægninger af virksomhederne,

hvilket kan betyde, at en virksomheds ansatte i 2021 kan være registreret under et andet CVR-nr. end i

2011. Disse antagelser indebærer, at der er betydelig usikkerhed i opgørelsen, der skal fortolkes med var-

somhed.

Skatteministeriet oplyser fsva. delspørgsmål 3, at de omfattede virksomheders sel-

skabsskattebetalinger, der vedrører aktivitet forbundet med CO

-udledning, vanske-

ligt kan sammenstilles. Eksempelvis er visse selskaber datterselskaber, der er un-

derlagt administrationsselskaber, som betaler skat på deres vegne. En stor andel af

affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker er desuden skattefritaget. Til dette

skal bemærkes, at affaldsforbrændingsanlæggene i henhold til

Klimaaftale om en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

inden for få år vil selskabsgøres og overgå

til at være skattepligtige. Henset til disse forhold ville en oversigt over skattebetalin-

ger ikke være sammenlignelig med Tabel 1 og 2.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3