KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Energi ifm. foretræde den 3/2-22 om regeringens udspil til en power-to-x-strategi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

2. marts 2022

J nr.

2022-991

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 3. februar 2022 stillet mig føl-

gende spørgsmål 120 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Helveg Petersen (R).

Spørgsmål 120

Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Dansk Energi anvendte i forbin-

delse med foretræde for udvalget den 3. februar 2022 om regeringens udspil til en po-

wer-to-x-strategi, jf. KEF alm. del - bilag 155.

Svar

Regeringen har d. 15. december offentliggjort en PtX/CCU-strategi, som tager før-

ste skridt i etableringen af de nødvendige rammevilkår til at understøtte produktion,

distribution og anvendelse af brint og andre PtX-produkter i Danmark.

Det er glædeligt, at Dansk Energi fremhæver i deres præsentation, at strategien er

et godt strategisk afsæt, som indfrier både klima- og erhvervspotentialer. Flere af

Dansk Energis anbefalinger er netop afspejlet i PtX-strategien.

Glem ikke efterspørgselssiden

Vi er helt enige med Dansk Energi i, at en robust og effektiv udvikling af PtX i Dan-

mark kræver at sammentænke både produktion og anvendelse af PtX-produkter.

Jf.

Køreplan for et grønt Danmark

planlægger regeringen i 2022 og 2023 at præ-

sentere flere strategier og udspil for sektorer, hvor PtX potentielt kan spille en væ-

sentlig rolle på sigt.

Europa-Kommissionens forslag i

Fit-for-55-pakken

vil desuden sikre en betydelig

efterspørgsel efter PtX-brændstoffer i Danmark og EU. Regeringen er generelt po-

sitivt stemt overfor

Fit-for-55.

Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs udform-

ning af krav i

Fit-For-55,

herunder for bl.a. luftfart og søfart, hvilket kan øge efter-

spørgslen på PtX. Regeringen arbejder fx for så høje iblandingskrav i luftfarten som

muligt, herunder for et så højt underkrav til PtX-brændstoffer som muligt, samt for

muligheden for, at medlemslande skal kunne sætte højere krav nationalt.

Vigtigt med hurtig udmøntning af PtX-udbud

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Energi ifm. foretræde den 3/2-22 om regeringens udspil til en power-to-x-strategi, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er med

Klimaaftale om energi og industri mv.

2020 (EI20) aftalt at etablere en

tilskudsordning til PtX-anlæg i form af et statsligt udbud, der er finansieret af prove-

nuet fra salg af danske VE-andele til Nederlandene, som nu er opgjort

til 1,25 mia. kr. Med PtX-strategien har regeringen foreslået, at udbuddet målrettes

produktionsstøtte.

Tidsplanen for udmøntning af midlerne afhænger primært af EU-Kommissionens

statsstøttegodkendelsen. Afhængigt af udmøntningens kompleksitet er det Energi-

styrelsens vurdering, at statsstøtteprocessen kan tage mellem 6 og 18 måneder

regnet fra datoen for fremsendelse af prænotifikation. Udbuddet ventes derfor of-

fentliggjort tidligst ultimo 2023.

Sikre rammevilkår og ressourcer, der muliggør potentialet

Jeg er meget enig med Dansk Energi i, at VE-udbygning, CO

til kulstofholdige PtX-

produkter samt brintinfrastruktur alle sammen er vigtige elementer i en PtX-sam-

menhæng.

Senest blev det med finansloven for 2022 aftalt, at der skal udbydes yderligere 2

GW havvind inden udgangen af 2030. Dertil er regeringen og aftaleparterne bag

Af-

tale for Finanslov 2022

enige om, at regeringen som led i kommende energi- og

forsyningsudspil i 2022 vil fremlægge et redskabskatalog, der har til formål at styrke

udbygningen af sol og vind på land i forhold til fremskrivningen, samt fremlægge

analyser, der kan danne grundlag for evt. beslutning om yderligere 1 GW havvind i

lyset af PtX.

Derudover forventes PtX-strategiens foreslåede tiltag vedrørende bl.a. muliggø-

relse af direkte linjer, geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv ta-

rifering at understøtte en øget markedsdrevet produktion af vedvarende energi gen-

nem bedre rammevilkår for samplacering af VE-kapacitet og PtX-produktion.

D. 14. december 2021 blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om en aftale

om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO

i Danmark. Dagen efter præ-

senterede regeringen sin PtX/CCU-strategi. Regeringen vil således både lagre CO

og anvende CO

mhp. produktion af grønne brændstoffer. I forbindelse med anden

udmøntning af CCUS-puljen fra

Klimaaftalen for energi og industri mv

vil der blive

set på, hvordan anvendelsen af CO₂ kan bidrage til klimamålsætningerne.

Jeg er desuden enig med Dansk Energi i, at brintinfrastruktur kan spille en vigtig

rolle i at indfri PtX’ klima- og erhvervspotentialerne. Derfor vil regeringen skabe de

nødvendige rammer for etablering af en brintinfrastruktur i Danmark og give Energi-

net og Evida mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur.

Lige vilkår for alle direkte linjer pba. samfundsøkonomiske kriterier

Jeg er glad for, at også Dansk Energi ser et samfundsøkonomisk potentiale i at give

tilladelse til direkte linjer. Samtidig bemærker jeg, at Dansk Energi er enige i en række

Side

2/3

af de kriterier for direkte linjer, fx afstand og reduktion i belastningen i det kollektive

elnet, som også fremgår af Energistyrelsens rapport

Analyse af geografisk differen-

tierede forbrugstariffer og direkte linjer

af december 2021.

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere på den konkrete udmøntning af

muligheden for direkte linjer. Det skyldes, at der endnu ikke er truffet en politisk be-

slutning om at give tilladelse til etablering af direkte linjer.

Lige konkurrencevilkår for private løsninger og kollektivt elnet

Jeg er enig i, at det kollektive elnet ikke skal have dårligere konkurrencevilkår end

private løsninger.

Jeg mener, at direkte linjer skal ses som en undtagelse til hovedreglen om, at trans-

port og distribution af elektricitet sker via det kollektive net. Direkte linjer skal derfor

alene ses som en mulighed for at anlægge nye elektricitetsforbindelser, der kan

sup-

plere

det kollektive elnet. Dette sikres bl.a. ved at sætte nogle hegnspæle for tilla-

delse til etablering af direkte linjer, som understøtter samfundsmæssige hensyn som

fx at reducere behovet for udbygning af det kollektive elnet, samtidig med at mulig-

heder for mere omkostningsægte tariffer fremmes.

Jeg vil derfor gerne opfordre til, at Energinet og netvirksomhederne samarbejder om

at udarbejde mere omkostningsægte tarifprodukter, der fx kan sikre bedre synergi

mellem netvirksomhedernes tarifering og Energinets kWh-tarif.

Energistyrelsen igangsætter desuden i efteråret 2022 et arbejde, der skal afklare

eventuelle regulatoriske barrierer for, at Energinet kan opkræve tariffer direkte af net-

virksomhederne, der herefter kan udbyde ét samlet tarifprodukt til elkunderne. Ener-

gistyrelsen vil i den forbindelse sikre inddragelse af Energinet og Dansk Energi i ar-

bejdet.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3