Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2475969_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. november 2021
No
2021-4031
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 14. oktober 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 12 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jakob Jensen (V).
Spørgsmål 12
Vil ministeren kommentere indlægget ”Design for X er en del af løsningen på ver-
dens energiproblemer” i Energy Supply den 14. oktober 2021? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvordan man vil sikre, at Danmark kan fastholde sin styr-
keposition inden for vindkraft, når regeringen først i 2024 vil tage stilling til den
forskningsindsats, der skal accelerere udviklingen af grønne løsninger, jf. rege-
ringens “Køreplan for et grønt Danmark”?
Svar
Som klima-, energi- og forsyningsminister ser jeg med stor interesse på den forsk-
ning og innovation, der sker, og regeringen er positivt stemt over for teknologier,
der kan gøre en positiv forskel i den grønne omstilling. Det gælder naturligvis
også den teknologiudvikling, som Kenneth Thomsen fremhæver i sit indlæg ”De-
sign for X er en del af løsningen på verdens energiproblemer”.
I forhold til spørgsmålet om fastholdelse af Danmarks styrkeposition inden for
vindkraft er der ingen tvivl om, at der på tværs af alle sektorer er behov for en
massiv forsknings- og investeringsindsats. Det er vejen til en modning af de nød-
vendige teknologier. Det er også derfor, at grøn forskning og innovation indgår
som en tværgående indsats i ”Køreplan for et grønt Danmark”. Det er her målsat,
at regeringen i 2024 vil styrke den tværgående indsats for at accelerere udviklin-
gen af grønne løsninger.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
En tværgående indsats og prioritering af en forsknings- og innovationsindsats i
”Køreplan for et grønt Danmark” skal naturligvis ikke ses som et isoleret tiltag.
Tiltaget i køreplanen ligger i forlængelse af regeringens eksisterende fokus på
forskning og innovation. Jeg vil her pege på en række eksisterende initiativer, der
Holmens Kanal 20
1060 København K
Telefon:
+45 3392
2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om kommentar til indlægget Design for X er en del af løsningen på verdens energiproblemer i Energy Supply den 14/10-21, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2475969_0002.png
allerede nu understøtter forskning og investering og sikrer udvikling i grønne løs-
ninger:
Med regeringens grønne forskningsstrategi (september 2020) er der iværk-
sat en indsats for at accelerere grønne teknologier.
Derudover er der i oktober 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konser-
vative Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Liberal Alliance, Alternativet
og Kristendemokraterne indgået en aftale om et grønnere, sundere og tek-
nologisk stærkere Danmark – fordeling af forskningsreserven mv. i 2022 af
28. oktober 2021. Her afsættes over 1,5 mia. kr. til forskning, udvikling og
demonstration af grønne teknologier.
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Green Labs DK - Her ydes etableringsstøtte til testfaciliteter.
Regeringen er i oktober 2021 kommet med en række tiltag, som skal sikre
gode rammevilkår for forsøg og demonstration af vindteknologi. Herunder
servicetjek af de nationale testcentre, justering af rammevilkår for Testcen-
tret Høvsøre, en national screening for et evt. tredje center til test af store
prototypemøller samt forlængelse af den nuværende støtteordning i 2022.
Jeg håber, at eksemplerne belyser den store indsats, der allerede er i gang, og
som understøtter mulighederne for fortsat udvikling af vindteknologien.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2