Samrådstale
3. februar 2022
Statens indkøb af biler
Taletid ca. 10 minutter. Det talte ord gælder.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for statens indkøb af hhv. fossile og grønne
personbiler, samt hvilke konkrete initiativer regeringen har taget for at
sikre grønnere statslige indkøb af personbiler og transportmidler gene-
relt?
[Indledning]
•
Tak for ordet og tak for muligheden for at tale om grøn omstilling
–
i dette tilfælde af statens biler - over for Klima-, Energi- og For-
syningsudvalget.
•
Det er et emne, der ligger mig og regeringen meget på sinde, så jeg
er glad for at få lov til at tale om det her i dag.
[Store ambitioner for grøn omstilling og konkrete aftaler]
•
Det er ingen hemmelighed, at regeringen har store ambitioner for
den grønne omstilling.
•
De store ambitioner gælder også omstillingen af den danske bil-
park. Regeringen og regeringens støttepartier indgik for ca. et år si-
den
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
der sætter markant skub
på omstillingen af de danske biler.
•
Ambitionen er, at der i 2030 skal være 1 mio. grønne biler på ve-
jene.