Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. marts 2022
J nr.
2022 - 840
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. januar stillet mig følgende
spørgsmål 115 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 115
Er det muligt at stille et statsligt krav til nye datacentre om, at selskabet skal sikre,
at der etableres additionel VE-kapacitet svarende til pågældende datacenters eget-
forbrug?
Svar
Datacentre vælger bl.a. at placere sig i Danmark i dag på grund af vores høje forsy-
ningssikkerhed og høje andel af vedvarende energi i nettet.
I forhold til spørgsmålet om det er muligt at stille et statsligt krav til nye datacentre
om, at selskabet skal sikre, at der etableres additionel VE-kapacitet svarende til på-
gældende datacenters egetforbrug, oplyser Energistyrelsen følgende:
Vilkårene for adgang til nettet udarbejdes af netvirksomhederne og Energinet. Den
regulerende myndighed, i Danmark Forsyningstilsynet, har til opgave at godkende
vilkårene herfor i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.
Forsyningstilsynet er i medfør af elmarkedsdirektivet tillagt en enekompetence til at
godkende de vilkår, der udarbejdes for adgang til nettet. Elmarkedsforordningen
fastsætter, at vilkårene for adgang skal være objektive, gennemsigtige og ikke-dis-
kriminerende. Danmark skal i medfør af elmarkedsdirektivet sikre, at Forsyningstil-
synet kan udføre deres kompetence uafhængigt af enhver offentlig enhed eller et-
hvert politisk organ.
Det følger heraf, at Folketingets eller ministerens mulighed for at fastsætte krav i
lovgivningen, der indskrænker det skøn og den uafhængighed, som Forsyningstil-
synet er tillagt i elmarkedsdirektivet til at godkende vilkårene for adgang til nettet, er
meget begrænsede.
Der er en risiko for, at et krav til datacentre om at etablere VE-kapacitet svarende til
egetforbruget kan blive karakteriseret som et vilkår for adgang til nettet.
Derfor vurderes det samlet set, at det er tvivlsomt, om det foreslåede krav kan gen-
nemføres i dansk ret i den foreslåede form, idet det i medfør af EU-retten alene er
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2