Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2532816_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. februar 2022
J nr.
2022 - 627
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. januar stillet mig følgende
spørgsmål 114 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 114
Vil det være muligt at stille et statsligt krav til nye datacentre om, at de skal place-
res på en sådan måde i et fjernvarmeområde, så det vil være muligt at udnytte
overskudsvarmen, og vil et sådant krav kræve lovgivning eller kan det gennemføre
via en bemyndigelse eller lignende?
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at det i nuværende regulering er op til det lokale
fjernvarmeselskab at planlægge forsyningen af varme og skabe den fornødne var-
meforsyningssikkerhed fx gennem flere uafhængige varmeproduktionsenheder.
Endvidere kan det bemærkes, at kommunen er varmeplanmyndighed, dvs. at kom-
munen skal godkende et konkret projektforslag for udnyttelse af overskudsvarme
fra et datacenter til fjernvarme.
I forhold til om det er muligt inden for rammerne af den gældende varmeforsynings-
lov at stille krav til datacentre om, at de skal placeres i et fjernvarmeområde, så det
vil være muligt at udnytte overskudsvarmen, har jeg forelagt spørgsmålet for Ener-
gistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Varmeforsyningslovens
regler gælder virksomheder, der allerede leverer varme.
Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at det ikke vil være muligt inden for var-
meforsyningslovens rammer at stille et statsligt krav til nye datacentre om, hvordan
de skal placeres i et fjernvarmeområde med henblik på at udnytte overskudsvar-
men.”
For så vidt angår den fysiske planlægning, har jeg forelagt spørgsmålet for Inden-
rigs- og Boligministeren, der oplyser:
”Det
følger af planloven, at det er landets kommuner, der er ansvarlige for den fysi-
ske planlægning. Planloven er ikke til hinder for, at kommunernes planlægning for
datacentre kan ske i sammenhæng med varmeplanlægning. Såfremt planloven
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om krav til nye datacentre om placering ift. udnyttelse af overskudsvarmen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2532816_0002.png
skal forpligte kommunerne til i deres kommuneplanlægning at sikre, at nye data-
centre skal placeres inden for fjernvarmeområder, så det vil være muligt at udnytte
overskudsvarme, vil det kræve en ændring af planloven.
En nærmere afdækning vil kunne afklare, om en sådan forpligtelse mest hensigts-
mæssigt fastsættes i planloven eller i relevant sektorlovgivning.”
Det er min klare holdning, at overskudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening.
Placeringen af datacentre i Danmark sker i dialog mellem projektudvikleren, rele-
vante myndigheder og forsyningsselskaber med henblik på at identificere den mest
hensigtsmæssige placering, herunder med hensyntagen til såvel en elforsyning
med høj forsyningssikkerhed, som mulighed for udnyttelse af overskudsvarme.
Konkret har flere af datacentrene i Danmark allerede valgt at placere sig tæt på
større fjernvarmesystemer, som dermed kan aftage overskudsvarmen.
For at fremme udnyttelsen af overskudsvarme fra bl.a. datacentre blev det med
Kli-
maaftale for energi og industri mv. fra juni 2020
besluttet helt at fritage datacentre
for overskudsvarmeafgift. Derudover er der pr. 1. januar 2022 implementeret en ny
prisregulering af overskudsvarme, som fjerner administrative byrder for overskuds-
varmeleverandører. Den økonomiske indtægt ved at levere overskudsvarme til
fjernvarmen giver et incitament til at placere datacentrene tæt på fjernvarmeområ-
der, hvor overskudsvarmen kan udnyttes.
Temperaturen af overskudsvarme fra et datacenter vil dog typisk være forholdsvis
lav og udnyttelsen heraf kræver derfor ofte, at der etableres et varmepumpesystem
til at hæve temperaturen. Det betyder også, at overskudsvarmens værdi generelt
kan være forholdsvis lav for fjernvarmeselskabet. Samtidig kan en bynær placering
af elintensive datacentre være forbundet med omkostninger til udbygning af elnet-
tet, da større byområder i forvejen er domineret af stort forbrug.
Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje, at det efter min vurdering giver god mening, at re-
gulering på dette område sker gennem en fælles indsats på EU-niveau. Regerin-
gen vil derfor, bl.a. i forbindelse med den igangværende revision af direktiv om
energieffektivitet, fortsætte dialogen med Europa-Kommissionen og andre med-
lemslande om hvilke tiltag, der kan tages på EU-niveau, for at sikre at datacentre
bidrager til den grønne omstilling, bl.a. ved udnyttelse af overskudsvarme, hvor det
giver mening.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2