Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. februar 2022
J nr.
2022 - 508
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 25. januar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 112 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 112
Kan ministeren oplyse Energinets forventede omkostninger til netforstærkninger af
det kollektive elforsyningsnet ifølge Energinets netudviklingsplan opgjort efter hvad
henholdsvis ny produktion, forbrug og udlandsforbindelser giver anledning til af net-
forstærkninger? Opgørelsen bedes desuden være fordelt på Energinets 132/150
kV-net og 400 kV-net og være på årsbasis. Omkostningerne bør endvidere kun
vedrøre Energinets kollektive elforsyningsnet.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energinet, der har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Jf. Energinets seneste planarbejde for eltransmissionsnettet udgør de estimerede
omkostninger til de mulige netforstærkninger og saneringer i den langsigtede el-
netstruktur cirka 12 mia. kr. frem til 2040. Planarbejdet, der er baseret på Energisty-
relsens analyseforudsætninger 2020, kan findes på Energinets hjemmeside her:
https://energinet.dk/El/Eltransmissionsnettet/Netplanlaegning.
Beløbet inkluderer ikke igangværende projekter, reinvesteringer, tilslutning af hav-
vindmølleparker, energiøer, distributionstransformere og tredjeparts projekter og
deres afledte lokale forstærkninger, ligesom beløbet ikke inkluderer udmøntningen
af det fulde beløb i PSO-puljen. Det er således en delmængde at de omkostninger,
der vil fremgå af Energinets kommende Investerings- og Finansieringsplan.
Beløbet er behæftet med en vis usikkerhed, idet der kan ske ændringer i det ende-
lige løsningsvalg, ligesom omkostningerne fastlægges på et mere detaljeret grund-
lag, når de konkrete projekter gennemføres. Derudover vil de endelige løsninger og
dermed også omkostningerne, være meget afhængig af den konkrete udvikling i
energisystemet, f.eks. udbygning, placering, fleksibilitet og tilslutningsbetingelser
for PtX.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/3