Klima-, energi- og forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. november 2021
J nr.
2021 - 4101
Klima-, energi- og forsyningsudvalget har i brev af 14. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 11 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 11
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Danske Havne og Dansk
Energi anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 14. oktober 2021 om
anbefalinger til en grøn havnestrategi for power-to-x, jf. KEF alm. del - bilag 28.
Svar
Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke alle sektorer i samfundet
bidrager til det ambitiøse klimamål, som regeringen og Folketinget har vedtaget
med Klimaloven. Det er nødvendigt at turde lægge et højt ambitionsniveau, og det
er glædeligt at se Danske Havnes ambitiøse målsætning om, at de danske havne
skal være CO
2
-neutrale allerede i 2030.
Vejen til CO
2
-neutralitet i Danmark går gennem direkte elektrificering og nye
grønne løsninger som fx PtX, især i de sektorer, der er teknisk svære at elektrifi-
cere, herunder skibsfart. Derfor har regeringen allerede investeret massivt og mål-
rettet i PtX-teknologier, bl.a. med min. 750 mio. kr. til et støtteudbud med
Klimaafta-
len for energi og industri mv. 2020
og 850 mio. kr. til deltagelse af danske virksom-
heder i et fælleseuropæisk projekt om grøn brint (IPCEI).
For at identificere de nødvendige rammevilkår for udvikling og udbredelsen af både
produktion og forbrug af PtX i Danmark har regeringen igangsat et arbejde med en
strategi for brint og PtX. Strategien vil fastlægge de overordnede principper og ram-
mevilkår for udviklingen, udbredelsen og anvendelsen af både brint og andre brint-
baserede produkter i Danmark og blive offentliggjort senere i 2021.
Jeg har forholdt præsentationen for transportministeren, som oplyser, at:
Det fremgår af Danmark Fremad, at regeringen i forlængelse af anbefalingerne fra
klimapartnerskabet for Det Blå Danmark vil gennemføre en analyse af tilgængelig-
heden af elektricitet og nye brændstoffer i havne, som er en forudsætning for at
muliggøre havnenes og skibsfartens omstilling fra fossile brændsler til grønne
brændsler.
I forlængelse af Aftale om infrastrukturplan 2035 skal forligskredsen drøfte analy-
sen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2