Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato 28. januar 2022
J nr.
2020 - 366
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. januar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 106 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 106
Vil ministeren tage initiativ til at åbne for varmeværkernes mulighed for at lave flek-
sibel varmeproduktion med forskellige varmekilder, herunder biomasse, såfremt
selskaberne anvender biomasse, der lever op til lovkravene om bæredygtig bio-
masse?
Svar
Fjernvarmeværkerne har i dag mulighed for at etablere ny varmeproduktion baseret
på flere forskellige teknologier, herunder bl.a. biomasse, eldrevne varmepumper,
solvarme og overskudsvarme.
Forudsætningen for, at kommunen, som varmeplanmyndighed, kan godkende et
varmeforsyningsprojekt efter varmeforsyningsloven, er, at projektet har en positiv
samfundsøkonomi sammenlignet med de relevante alternativer. Kommunen har i
den forbindelse mulighed for at se bort fra de fossile alternativer.
I forbindelse med energiaftalen fra 2018 blev der indført en særlig bestemmelse for
biomassefyrede anlæg, idet disse projekter skulle fremvise en brugerøkonomisk
fordel på mindst 1.500 kr. pr. år (inkl. moms) for en standardhusstand sammenlig-
net med det næstbedste alternativ.
Disse regler er imidlertid udløbet pr. 1. januar 2022, hvorfor der ikke i dag er sær-
skilte regler for biomassefyrede anlæg, bortset fra at anlæg over 5 MW skal opfylde
lovkrav til bæredygtighed for den anvendte biomasse.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1