Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2583552_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 2. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 96 (alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 96:
Hvad mener ministeren om, at en række af ansøgerne på det tidligere lovforslag
om indfødsrets meddelelse angiveligt offentligt på Facebook erklærer støtte til or-
ganisationer som Hizb ut-Tahrir eller personer som Erdogan, og har ministeren
fremover tænkt sig at undersøge nogle af de personer, som ministeren stemmer
for at meddele indfødsret?
Svar:
1.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og
erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov,
og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det dan-
ske demokrati.
Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse, at ansøgerens erhvervelse af indfødsret betinges af, at ansøgeren efter lov-
forslagets vedtagelse deltager i en ceremoni og skriver under på at ville overholde
grundloven mv.
2.
Inden et lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes, forelægger Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet alle ansøgere, der forventes optaget på lovforsla-
get, for Politiets Efterretningstjeneste (PET), der foretager en vurdering af, hvorvidt
der er ansøgere, der kan være en fare for statens sikkerhed.
Det fremgår således af § 21 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation, at hvis justitsministeren meddeler, at det af PET vurderes, at en ansøger
kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indføds-
retsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
30. maj 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 6627
1980543
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at en række af ansøgerne på det tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse angiveligt offentligt på Facebook erklærer støtte til organisationer som Hizb ut-Tahrir eller personer som Erdogan, til udlændinge- og integrationsministeren
3.
Generelt kan jeg sige, at ansøgere om dansk statsborgerskab, der opfylder de
betingelser, som et flertal i Folketinget har fastsat for, at man kan opnå dansk stats-
borgerskab – og som er strammet flere gange i de senere år, senest den 20. april
2021, hvor regeringen (Socialdemokratiet) indgik en ny aftale om indfødsret med
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance – naturligvis vil fremgå af
det lovforslag om indfødsretsmeddelelse, der fremsættes for Folketinget.
Jeg vil også gerne slå fast, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor
tillidserklæring fra det danske samfund. Det er ikke noget man har krav på. Og hvis
man har fået dansk statsborgerskab, så skal man selvfølgelig også opføre sig ordent-
ligt og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper og overholde
sit løfte om at udvise troskab og loyalitet over for Danmark og det danske demo-
krati.
Kaare Bek Dybvad
/
Christina Fløystrup
Side
2/2