Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 23. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 85 (alm.
del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 85:
Vil ministeren på baggrund af den stærkt varierende bilagsmængde, der ledsager
de konkrete dispensationssager, som forelægges Indfødsretsudvalget, redegøre
for, efter hvilke kriterier ministeriets indfødsretskontor udvælger de bilag, der ved-
lægges, samt hvornår et bilag, der indgår i en sag, med sikkerhed kan siges at være
irrelevant for udvalgets sagsbehandling?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager ved forelæggelse af sager for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag af,
hvilke bilag der er relevante at oversende til udvalget.
Bilagene, som oversendes til Folketingets Indfødsretsudvalg, vil som udgangspunkt
relatere sig til dén eller de betingelser, som ansøgeren ikke opfylder, og som an-
modningen om dispensation omhandler. Det betyder f.eks., at Indfødsretsudvalget
i en sag, hvor der anmodes om dispensation fra betingelsen om danskkundskaber,
som udgangspunkt alene vil modtage de af ansøgeren indsendte uddannelsespapi-
rer, eventuelle sprogprøver, partshøringssvar samt andre dokumenter relateret til
ansøgerens danskkundskaber.
Bilag, der relaterer sig til betingelser, som ansøgeren opfylder, vil som udgangs-
punkt ikke blive vedlagt sagen.
19. april 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4873
1948642
Mattias Tesfaye
/
Birgitte Buchwald Jørgensen
Side
1/1