Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2572241_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 78:
Hvornår var første gang, Indfødsretsudvalget fik forelagt en sag, og var det Frem-
skridtspartiet, som tog initiativet til, at personsager blev behandlet i Indfødsretsud-
valget? Der henvises i den forbindelse til betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget
den 26. oktober 1978 over lovforslag nr. L 2 (indfødsrets meddelelse). Det fremgår,
at Fremskridtspartiet i 1978-79 fik indført, at alle ansøgere, der har været straffet
efter lov om euforiserende stoffer, skulle forelægges Indfødsretsudvalget, før de
kunne komme på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har fo-
retaget historiske nedslag med henblik på at undersøge praksis for forelæggelse af
sager for Indfødsretsudvalget. Ministeriets svar er derfor forbundet med en ikke
ubetydelig usikkerhed, da der ikke er foretaget en gennemgang af praksis for det
enkelte år på naturalisationsområdet.
2.
Det kan oplyses, at der i den første periode efter vedtagelsen af grundloven ikke
synes at have eksistereret en fast procedure for behandling af naturalisationssager.
Det kan dog oplyses, at der under behandlingen af det første lovforslag om indføds-
rets meddelelse blev nedsat et udvalg, som skulle behandle personerne optaget på
lovforslaget individuelt.
Lovgivningsmagten har således allerede ved første lovforslag om indfødsrets med-
delelse været med til at behandle individuelle sager.
3.
Indenrigsministeriets redegørelse vedrørende naturalisation fra 12. april 1934
giver et indblik i praksis på dette tidspunkt. Redegørelsen beskriver bl.a., at natura-
lisationssagerne først behandles af administrationen, så af Rigsdagen og derefter
på ny af administrationen. Derudover beskrives det, at Rigsdagen meget sjældent
Side
1/2
12. april 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4036
1957602
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvornår forelæggelsesmuligheden hhv. dispensationsmuligheden for første gang blev formaliseret, til udlændinge- og integrationsministeren
er uenige i Indenrigsministeriets forslag til optagne ansøgere. Videre fremgår det af
redegørelsen, at man har drøftet principielle sager med tingenes udvalg.
Derudover kan det nævnes, at Landstingets udvalgs betænkning af 5. april 1935
over forslag til lov om indfødsrets meddelelse beskriver, at udvalget i flere samråd
har forhandlet med indenrigsministeren om yderligere optagelse på lovforslaget af
en række personer.
Det har således været praksis på dette tidspunkt, at lovgivningsmagten har været
med til at behandle, hvorvidt enkeltpersoner skal optages på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse.
4.
Den nuværende ordning, hvorefter ansøgere som udgangspunkt kan blive di-
rekte optaget på et lovforslag uden forinden at være forelagt Indfødsretsudvalget,
beskrives, så vidt ministeriet er bekendt, første gang i Indenrigsministeriets kontor-
cirkulære om naturalisation uden samråd m.v. af 4. juli 1968.
Det fremgår således af kontorcirkulæret, at Folketingets Indfødsretsudvalg og In-
denrigsministeriet under forhandlingerne om naturalisationscirkulæret af 6. juni
1968 blev enige om, at optagelse på forslag til lov om indfødsrets meddelelse som
hovedregel
kun kan finde sted, når det må anses for utvivlsomt, at samtlige de i
cirkulæret stillede betingelser er opfyldt.
Det er i kontorcirkulæret angivet, i hvilke tilfælde Indfødsretsudvalget er indfor-
stået med, at forelæggelse i samråd om optagelse ikke finder sted, uanset betingel-
serne ifølge cirkulæret ikke er opfyldt. Ligeledes er det angivet, i hvilke tilfælde ud-
valget ønsker indstilling om optagelse forelagt i samråd, selvom betingelserne
ifølge cirkulærets ordlyd må anses for opfyldt. Endeligt er det angivet, i hvilke til-
fælde sagen ønskes forelagt for udvalget, inden der gives afslag på ansøgningen.
Mattias Tesfaye
/
Birgitte Buchwald Jørgensen
Side
2/2