Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 79 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 79:
Hvornår blev forelæggelsesmuligheden hhv. dispensationsmuligheden for første
gang formaliseret, dvs. at praksis blev beskrevet? Hvad var den nærmere begrun-
delse for at behandle konkrete sager i Indfødsretsudvalget, da man indførte denne
praksis, og har ministeriet udarbejdet et notat om begrundelsen for behandling af
personsager i Indfødsretsudvalget i 1978?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Folketingets Indfødsretsud-
valg har behandlet individuelle sager i et varierende omfang siden grundlovens ind-
førelse.
Den nuværende forelæggelsesadgang blev – ifølge tilgængeligt materiale i ministe-
riet – formaliseret første gang i Indenrigsministeriets kontorcirkulære af 4. juli 1968
om naturalisation uden samråd m.v. Den nærmere begrundelse herfor fremgår dog
hverken af cirkulæreskrivelse af 6. juni 1968 om naturalisation eller kontorcirku-
lære af 4. juli 1968 om naturalisation uden samråd m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke i ministeriet fundet oplysninger
vedrørende baggrunden for overgangen til den nuværende ordning eller et notat
om begrundelsen for behandling af individuelle sager i Indfødsretsudvalget i 1978.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse af ovenstående henvise
til besvarelsen af spørgsmål 78 (alm del) fra Indfødsretsudvalget.
9. maj 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 4039
1971704
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Lilliecreutz Fløystrup
Side
1/1