IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at oversende sin vurdering af, om det er i overensstemmelse med denne artikel 5, hvis et medlem af Indfødsretsudvalget videregiver oplysninger til resten af Indfødsretsudvalget om en konkret indfødsretsansøgers religiøse forhold, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 24. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 72 (alm.

del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 72:

Vil ministeren oversende sin vurdering af, om Indfødsretsudvalgets medlemmer in-

den for rammerne af gældende lovgivning, Danmarks internationale forpligtelser,

GDPR-regler mv. af egen drift må efterspørge personfølsomme oplysninger om

f.eks. ansøgeres religiøse tilhørsforhold, og må udvalgets medlemmer anmode om

dokumentation herfor hos ansøgerne selv?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) sikrer

ikke en ret til statsborgerskab, men efter Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols praksis er tildeling af statsborgerskab efter om-

stændighederne omfattet af EMRK artikel 8 om ret til respekt for pri-

vatliv mv. Betingelserne for tildeling af statsborgerskab skal derfor

være i overensstemmelse med EMRK artikel 14 om forbud mod diskri-

mination sammenholdt med artikel 8. Det fremgår af EMRK artikel 14,

at der ikke må ske forskelsbehandling på baggrund af bl.a. religion.

EMRK artikel 14 indebærer et forbud mod usaglig forskelsbehandling,

hvilket bl.a. indebærer, at en forskelsbehandling kun er berettiget, hvis

den har et legitimt formål og samtidig står i rimeligt forhold til dette

formål. Forskelsbehandling alene på baggrund af religion kræver efter

Menneskerettighedsdomstolens praksis meget tungtvejende grunde

for at kunne anses for begrundet.

Der vil således ikke inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser kunne lægges vægt på oplysninger om en ansøgers religi-

øse overbevisning i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om

dansk indfødsret. Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministe-

riets besvarelse af 15. april 2021 af spørgsmål nr. 1 (B 149, folketings-

samlingen 2020-21) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.

Side

1/2

24. marts 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 3255

1913639

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at oversende sin vurdering af, om det er i overensstemmelse med denne artikel 5, hvis et medlem af Indfødsretsudvalget videregiver oplysninger til resten af Indfødsretsudvalget om en konkret indfødsretsansøgers religiøse forhold, til udlændinge- og integrationsministeren

Som det endvidere fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 27. april

2021 af spørgsmål nr. 4 (B 149, folketingssamlingen 2020-21) fra Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg, er det Justitsministeriets opfattelse, at

det afgørende for, om der i forhold til en konkret ansøger om indføds-

ret sker en tilsidesættelse af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af bl.a. reli-

gion, jf. EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8, er, om ansøgeren

gives afslag på indfødsret med henvisning til den pågældendes religi-

øse overbevisning. Det er således ikke i denne sammenhæng afgø-

rende, hvordan det enkelte medlem af Folketinget stemmer i forbin-

delse med beslutningen om tildeling af indfødsret.

Det bemærkes, at det bl.a. følger af Højesterets dom af 13. septem-

ber 2013 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 3328 ff.), at

Danmark har påtaget sig en række folkeretlige pligter, som også i

forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folke-

tingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om

dansk indfødsret skal meddeles en ansøger, og at en ansøger, der

ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, derfor ved domsto-

lene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om

ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse.

Det vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor-

vidt et afslag i det enkelte tilfælde må anses for at være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Den endelige afgørelse af en

tvist herom, herunder spørgsmålet om betydningen af enkelte folke-

tingsmedlemmers tilkendegivelser mv. i forbindelse med behandlin-

gen af et forslag til naturalisationslov, henhører under domstolene.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for

behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved

hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk be-

handling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et regi-

ster.

Efter databeskyttelseslovens § 3, stk. 3, finder forordningen og loven

dog ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foreta-

ges som led i Folketingets parlamentariske virke.”

Til Indfødsretsudvalgets orientering vedlægges Justitsministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 1 og 4 (B 149, folketingssamlingen 2020-21).

Mattias Tesfaye

Nicolai Holm Larsen

Side

2/2