Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2549870_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 71 (alm.
del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 71:
Vil ministeren redegøre detaljeret for, om der inden for rammerne af gældende
lovgivning, Danmarks internationale forpligtelser, GDPR-regler mv. er noget til hin-
der for, at Indfødsretsudvalget af Indfødsretskontoret får udleveret kontaktoplys-
ninger på ansøgere, der ønsker dansk statsborgerskab ved naturalisation, således
at udvalgets medlemmer selv kan tage kontakt til ansøgerne i forbindelse med be-
handlingen af de konkrete sager?
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret
uden ved lov (naturalisation). Dette indebærer, at behandlingen af ansøgninger om
naturalisation igennem mange år har været tilrettelagt således, at et flertal i Folke-
tinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en an-
søger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale ud-
møntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der
skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansø-
gers sag forelægges for Indfødsretsudvalget. Senest indgik regeringen (Socialdemo-
kratiet) den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal generelt iagttage forvaltningslovens
regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisations-
sagerne. Dette fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturali-
sation.
Det bemærkes i den forbindelse, at Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar
1998 angiver, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sags-
forløbet ved behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret.
21. marts 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 3254
1913607
Side
1/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at oversende sin vurdering af, om det er i overensstemmelse med denne artikel 5, hvis et medlem af Indfødsretsudvalget videregiver oplysninger til resten af Indfødsretsudvalget om en konkret indfødsretsansøgers religiøse forhold, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet iagttager således generelt forvaltningslo-
vens regler og andre forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, i
forbindelse med ministeriets behandling af naturalisationssager. Officialprincippet
er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, hvorefter det påhviler den enkelte
forvaltningsmyndighed enten selv at fremskaffe de fornødne oplysninger til at af-
gøre en sag korrekt eller dog at foranledige, at andre medvirker til sagens oplysning,
herunder ansøger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser således sagerne, inden de forelæg-
ges for Indfødsretsudvalget i forhold til de betingelser, som et flertal i Folketinget
har fundet, at ansøgere skal opfylde for at blive optaget på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal derudover behandle personoplys-
ninger inden for de gældende databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyt-
telsesforordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal ved behandlingen af personoplysnin-
ger i naturalisationssager sikre, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-
relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Endvidere gælder, at behandlingen skal være lovlig, rimelig og ske på en gennem-
sigtig måde, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Behandlingen
af oplysninger skal videre være tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra c (”dataminimering”).
Det vurderes på baggrund af den gældende ordning at være bedst stemmende med
databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, og det ovenfor anførte om official-
princippet, at kontaktoplysningerne ikke oversendes til Indfødsretsudvalget. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet kan imidlertid ikke udelukke, at der vil kunne
være tilfælde, hvor det er nødvendigt i sagsbehandlingen, og således inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningen, at videregive kontaktoplysninger til Ind-
fødsretsudvalget.
3.
Det bemærkes, at Folketinget i øvrigt er forpligtet af Danmarks internationale
forpligtelser. Som følge heraf kan udvalget ikke lægge vægt på forhold, der vil være
i strid med disse forpligtelser. Der gælder bl.a. diskriminationsforbud, som er til hin-
der for, at der kan lægges vægt på f.eks. ansøgers køn og religiøse tilhørsforhold
mv.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at oversende sin vurdering af, om det er i overensstemmelse med denne artikel 5, hvis et medlem af Indfødsretsudvalget videregiver oplysninger til resten af Indfødsretsudvalget om en konkret indfødsretsansøgers religiøse forhold, til udlændinge- og integrationsministeren
4.
Den gældende ordning for oplysning og forberedelse af sagerne fungerer efter
min opfattelse hensigtsmæssigt. Jeg mener således, at en videregivelse af kontakt-
oplysninger til udvalget ikke vil være i overensstemmelse med de grundlæggende
rammer, der er beskrevet ovenfor, og som har dannet grundlag for forberedelsen
og behandlingen af ansøgningerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation i
flere årtier.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3