IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en vurdering af, hvad der vil ske hvis Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventionsstridig, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 21. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (alm.

del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 67:

Hvad er udlændinge- og integrationsministerens vurdering af, hvad der vil ske hvis

Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom

for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventi-

onsstridig? Hvilken sanktion/konsekvens kan domstolen kræve og hvad sker der,

hvis Indfødsretsudvalget fortsat ikke giver vedkommende indfødsret? Ministeren

bedes i svaret gøre det klart om det alene er udlændinge- og integrationsministeri-

ets vurdering, eller om svaret bygger på tidligere sager fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få

indfødsret uden ved lov.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og andre in-

ternationale konventioner kan have betydning for behandlingen af an-

søgninger om eller for tildeling af statsborgerskab, jf. bl.a. Højesterets

dom af 13. september 2013, som er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen,

side 3328. Det fremgår bl.a. af dommen, at Danmark har påtaget sig

en række folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indfødsretslo-

ven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets

udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en an-

søger.

Højesteret fastslog i dommen, at en ansøger, der ikke er blevet med-

taget i en lov om indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folke-

retlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har

krav på erstatning eller godtgørelse. Højesteret fastslog endvidere, at

Side

1/3

21. marts 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 3032

1909453

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en vurdering af, hvad der vil ske hvis Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventionsstridig, til udlændinge- og integrationsministeren

grundlovens §§ 21, 41, stk. 1, og 44, stk. 1, udelukker f.eks. domstols-

prøvelse af påstande om, at en ansøger skal medtages i et lovforslag

om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af EMRK artikel

46, stk. 1, at medlemsstaterne forpligter sig til at rette sig efter Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) endelige dom

i enhver sag, som de er parter i.

Forpligtelsen til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i en

sag, hvor staten er part, indebærer, at staten – hvis Domstolen har

fundet, at der er sket en krænkelse af konventionen – skal træffe de

nødvendige foranstaltninger til at bringe krænkelsen til ophør og råde

bod på konsekvenserne heraf. Statens forpligtelse gælder både kon-

kret og generelt, dvs. både i forhold til den individuelle klager og i for-

hold til andre, som måtte stå i en lignende situation.

Hvis der foreligger en krænkelse, kan Domstolen efter EMRK artikel 41

derudover tilkende forurettede passende erstatning for økonomisk el-

ler ikke-økonomisk skade. Erstatning ændrer dog ikke på statens for-

pligtelse – konkret og generelt – til at efterleve dommen.

For så vidt angår konsekvenserne ved ikke at følge en endelig dom

fra Domstolen kan Justitsministeriet generelt oplyse, at det følger af

EMRK artikel 46, stk. 2, at Domstolens endelige dom oversendes til Mi-

nisterkomitéen, der skal overvåge dommens fuldbyrdelse. Det er såle-

des Ministerkomitéen, der påser, om en medlemsstat, der har været

part i en sag, hvori der er afsagt endelig dom, har betalt erstatning i

henhold til dommen og har truffet de nødvendige konkrete og gene-

relle foranstaltninger.

Hvis det er Ministerkomitéens opfattelse, at medlemsstaten nægter at

rette sig efter en endelig dom i en sag mod medlemsstaten, kan Mini-

sterkomitéen, efter at have underrettet den pågældende stat skriftligt

derom, og såfremt beslutningen vedtages med et flertal på to tredje-

dele af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen, i medfør

af EMRK artikel 46, stk. 4, anmode Domstolen om at tage stilling til,

hvorvidt den pågældende part har undladt at overholde sin forplig-

telse til at rette sig efter dommen.

Hvis Domstolen finder, at medlemsstaten har overtrådt forpligtelsen

til at rette sig efter Domstolens endelige dom, skal den efter EMRK ar-

tikel 46, stk. 5, henvise sagen til Ministerkomitéen, som tager stilling

til, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Hvis Domstolen finder, at

medlemsstaten har rettet sig efter Domstolens endelige dom, skal den

henvise sagen til Ministerkomitéen, som afslutter sin behandling af sa-

gen.”

Side

2/3

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt konventionsbrudsproceduren i EMRK

artikel 46, stk. 4, har været anvendt i praksis, kan Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet henvise til Domstolens dom af 29. maj 2019 i sagen Ilgar Mammadov mod

Aserbajdsjan (15172/13), hvor Domstolen fandt, at Aserbajdsjan havde krænket

forpligtelsen i EMRK artikel 46, stk. 1, ved ikke at overholde Domstolens dom af 22.

maj 2014 af samme navn. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt

med tidligere sager indbragt for Domstolen efter EMRK artikel 46, stk. 4, vedrø-

rende sager om erhvervelse af statsborgerskab.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3