Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2545827_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (alm.
del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 67:
Hvad er udlændinge- og integrationsministerens vurdering af, hvad der vil ske hvis
Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom
for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventi-
onsstridig? Hvilken sanktion/konsekvens kan domstolen kræve og hvad sker der,
hvis Indfødsretsudvalget fortsat ikke giver vedkommende indfødsret? Ministeren
bedes i svaret gøre det klart om det alene er udlændinge- og integrationsministeri-
ets vurdering, eller om svaret bygger på tidligere sager fra Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få
indfødsret uden ved lov.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og andre in-
ternationale konventioner kan have betydning for behandlingen af an-
søgninger om eller for tildeling af statsborgerskab, jf. bl.a. Højesterets
dom af 13. september 2013, som er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen,
side 3328. Det fremgår bl.a. af dommen, at Danmark har påtaget sig
en række folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indfødsretslo-
ven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets
udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en an-
søger.
Højesteret fastslog i dommen, at en ansøger, der ikke er blevet med-
taget i en lov om indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folke-
retlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har
krav på erstatning eller godtgørelse. Højesteret fastslog endvidere, at
Side
1/3
21. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 3032
1909453
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en vurdering af, hvad der vil ske hvis Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventionsstridig, til udlændinge- og integrationsministeren
grundlovens §§ 21, 41, stk. 1, og 44, stk. 1, udelukker f.eks. domstols-
prøvelse af påstande om, at en ansøger skal medtages i et lovforslag
om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.
2.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af EMRK artikel
46, stk. 1, at medlemsstaterne forpligter sig til at rette sig efter Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) endelige dom
i enhver sag, som de er parter i.
Forpligtelsen til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i en
sag, hvor staten er part, indebærer, at staten – hvis Domstolen har
fundet, at der er sket en krænkelse af konventionen – skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til at bringe krænkelsen til ophør og råde
bod på konsekvenserne heraf. Statens forpligtelse gælder både kon-
kret og generelt, dvs. både i forhold til den individuelle klager og i for-
hold til andre, som måtte stå i en lignende situation.
Hvis der foreligger en krænkelse, kan Domstolen efter EMRK artikel 41
derudover tilkende forurettede passende erstatning for økonomisk el-
ler ikke-økonomisk skade. Erstatning ændrer dog ikke på statens for-
pligtelse – konkret og generelt – til at efterleve dommen.
3.
For så vidt angår konsekvenserne ved ikke at følge en endelig dom
fra Domstolen kan Justitsministeriet generelt oplyse, at det følger af
EMRK artikel 46, stk. 2, at Domstolens endelige dom oversendes til Mi-
nisterkomitéen, der skal overvåge dommens fuldbyrdelse. Det er såle-
des Ministerkomitéen, der påser, om en medlemsstat, der har været
part i en sag, hvori der er afsagt endelig dom, har betalt erstatning i
henhold til dommen og har truffet de nødvendige konkrete og gene-
relle foranstaltninger.
Hvis det er Ministerkomitéens opfattelse, at medlemsstaten nægter at
rette sig efter en endelig dom i en sag mod medlemsstaten, kan Mini-
sterkomitéen, efter at have underrettet den pågældende stat skriftligt
derom, og såfremt beslutningen vedtages med et flertal på to tredje-
dele af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen, i medfør
af EMRK artikel 46, stk. 4, anmode Domstolen om at tage stilling til,
hvorvidt den pågældende part har undladt at overholde sin forplig-
telse til at rette sig efter dommen.
Hvis Domstolen finder, at medlemsstaten har overtrådt forpligtelsen
til at rette sig efter Domstolens endelige dom, skal den efter EMRK ar-
tikel 46, stk. 5, henvise sagen til Ministerkomitéen, som tager stilling
til, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Hvis Domstolen finder, at
medlemsstaten har rettet sig efter Domstolens endelige dom, skal den
henvise sagen til Ministerkomitéen, som afslutter sin behandling af sa-
gen.”
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en vurdering af, hvad der vil ske hvis Indfødsretsudvalget afviser at give en person indfødsret og sagen siden hen kom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor afgørelsen findes konventionsstridig, til udlændinge- og integrationsministeren
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt konventionsbrudsproceduren i EMRK
artikel 46, stk. 4, har været anvendt i praksis, kan Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet henvise til Domstolens dom af 29. maj 2019 i sagen Ilgar Mammadov mod
Aserbajdsjan (15172/13), hvor Domstolen fandt, at Aserbajdsjan havde krænket
forpligtelsen i EMRK artikel 46, stk. 1, ved ikke at overholde Domstolens dom af 22.
maj 2014 af samme navn. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt
med tidligere sager indbragt for Domstolen efter EMRK artikel 46, stk. 4, vedrø-
rende sager om erhvervelse af statsborgerskab.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3