Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2531739_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 59 (alm.
del) efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 59:
Vil ministeren - forud for fremsættelsen af lovforslaget om indfødsrets meddelelse
(april II, 2021-22) - oversende udvalget en oversigt over, hvor mange personer op-
taget på lovforslaget der tilhører hver enkelt af følgende kategorier: 1) nordiske
statsborgere, 2) personer, som er statsborgere i andre vestlige lande end lande i
Norden, 3) personer med statsborgerskab i MENAP-lande eller Tyrkiet og statsløse
eller 4) statsborgere i andre ikke-vestlige lande end MENAP-lande eller Tyrkiet?
Oversigten bedes oversendt senest 3 uger før fremsættelsen af lovforslaget, såle-
des at de enkelte partier har mulighed til at drøfte, hvordan man stiller sig til forde-
lingen af ansøgere i de pågældende kategorier.
Svar:
1.
Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af 24. september 2021 af spørgs-
mål nr. 173 (alm. del) (2020-21) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, hvoraf det bl.a.
fremgår, at det er min opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de betingelser for
at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal
i Folketinget, bør optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og at jeg ikke
mener, at en anmodning om at få forelagt sager, der opfylder de politisk fastsatte
betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsret meddelelse, er i overens-
stemmelse med de grundlæggende rammer, som har dannet grundlag for behand-
lingen af ansøgningerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation i flere årtier.
Anmodningen i spørgsmålet vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsministe-
riet forud for lovens fremsættelse skal fremsende en liste til Folketingets Indføds-
retsudvalg vedr. et antal sager, hvor ministeriet allerede har konstateret, at ansø-
gerne opfylder de betingelser, som et flertal i Folketinget har aftalt skal være op-
fyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, eller hvor udvalget efter fo-
relæggelse af en sag har besluttet, at ansøgeren kan optages på lovforslaget.
22. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 1949
1888971
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om en oversigt over optagne personer på lovforslaget om indfødsrets meddelelse fordelt på lande, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
Behandlingen af ansøgninger om naturalisation sker efter de retningslinjer, som
et flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest indgik Socialdemokratiet den 20.
april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en
ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der i forhold til alle ansøgere, der er
optaget på loven, er foretaget en undersøgelse af, om de pågældende opfylder kra-
vene i det cirkulære, som ansøgningen behandles i medfør af. Ansøgere, der for-
ventes optaget på loven, vil derfor enten opfylde betingelserne for optagelse på
loven, eller have været forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, der har beslut-
tet, at de kan optages på loven.
Hvis en ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation, efter at Udlændinge- og
Integrationsministeriet har behandlet sagen og har konstateret, at ansøgeren op-
fylder alle de fastsatte betingelser, derudover skal forelægges for Indfødsretsudval-
get eller enkelte udvalgsmedlemmer med henblik på yderligere stillingtagen til an-
søgningen, er det min opfattelse, at der skal fastlægges en grundlæggende anden
model for håndteringen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisa-
tion.
3.
Det kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes fremsat for Fol-
ketinget den 28. april 2022. Der foreligger endnu ikke en endelig liste over ansø-
gere, der kan optages på lovforslaget.
Lovforslaget vil være opdelt i de i spørgsmålet nævnte grupperinger.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2