Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2526679_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 47 (alm.
del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 47:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spørgsmål 35 af 13. januar 2022
redegøre for, hvorvidt man i stedet for at fratage indfødsretten (ex nunc) kan lægge
til grund, at den pågældende aldrig har erhvervet indfødsret (ugyldighed ex tunc),
og vil ministeren redegøre for, hvorvidt en sådan praksis vil have den fordel, at
samtlige efterkommere, der har erhvervet indfødsret som følge af svig, ikke kan
anses for at have dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskon-
ventionen?
Svar:
1.
Det følger af den gældende § 8 A i indfødsretsloven, at den, der i forbindelse med
sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, herunder ved
forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante op-
lysninger, ved dom kan frakendes sit danske statsborgerskab, hvis det udviste for-
hold har været bestemmende for erhvervelsen.
Frakendelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A har virkning fra
afsigelse af endelig dom. Afgørelser om frakendelse af dansk statsborgerskab har
således ikke tilbagevirkende kraft i den forstand, at den pågældendes rettigheder
og forpligtelser skal revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og indtil
frakendelsen af det danske statsborgerskab. Det gælder, selvom statsborgerskabet
helt eller delvist har været afgørende for den pågældendes retsstilling på visse
punkter.
Det bemærkes, at det efter indfødsretslovens § 8 A allerede er muligt at frakende
til statsløshed. Uanset om frakendelse af statsborgerskab har tilbagevirkende kraft
eller virkning fra afsigelse af endelig dom, vil det derfor være muligt at frakende
statsborgerskabet fra en person, der måtte have fortabt sit oprindelige statsbor-
gerskab ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab.
Side
1/3
10. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 992
1874546
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om efterkommere, der har erhvervet indfødsret som følge af svig, ikke kan anses for at have dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en
ændring af tidspunktet for, hvornår en dom om frakendelse efter § 8 A har virkning,
ikke vil udvide mulighederne for frakendelse af dansk statsborgerskab og ikke vil
føre til flere frakendelser.
2.
Den Europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsbor-
gerretskonventionen) fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats lovgiv-
ning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger af konventi-
onens artikel 7, stk. 1, litra b, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde af
erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedragerisk hand-
lemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold fra ansøgerens side
Det fremgår videre af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 2, at en stats na-
tionale lovgivning kan indeholde bestemmelser om, at børn, hvis forældre fortaber
deres statsborgerret i det pågældende land, ligeledes fortaber denne statsborger-
ret, bortset fra de af stk. 1, litra c) og d), omfattede tilfælde. Børn fortaber imidlertid
ikke statsborgerretten, hvis den ene af deres forældre fortsat besidder den.
Efterkommere, der ikke er børn af en forælder, som ved dom frakendes statsbor-
gerskabet på baggrund af svig, vil derfor ikke inden for Danmarks internationale
forpligtelser kunne frakendes deres danske statsborgerskab ved dom, ligesom
statsborgerretskonventionen heller ikke giver mulighed for, at efterkommere kan
fortabe deres statsborgerskab automatisk i disse tilfælde. Det gør sig gældende
uanset om frakendelsen har virkning fra tidspunktet for afsigelsen af endelig dom,
eller om frakendelsen sker med tilbagevirkende kraft.
3.
Regeringen ønsker, at mulighederne for at frakende statsborgerskabet fra per-
soner, der i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svig-
agtigt forhold, udnyttes i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser. Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den
baggrund i det lovforslag om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsbor-
gerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser,
m.v.), der netop er fremsat, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsbor-
gerskab erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
Endvidere foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborgerskab ved dom
på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsborgerskabet ved
dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkommende, med-
mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser og medmin-
dre barnet derved bliver statsløst. Det bemærkes i den forbindelse, at det er rege-
ringens opfattelse, at det for barnet ville være en urimelig og uhensigtsmæssig kon-
sekvens, hvis barnet på baggrund af en forælders svigagtige handlinger frakendes
sit danske statsborgerskab til statsløshed.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om efterkommere, der har erhvervet indfødsret som følge af svig, ikke kan anses for at have dansk indfødsret i overensstemmelse med statsborgerretskonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
I overensstemmelse med Danmarks konventionsforpligtelser vil den foreslåede
ordning ikke omfatte tilfælde, hvor den ene af barnets forældre fortsat har dansk
statsborgerskab.
Det forudsættes tillige, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og in-
dividuel vurdering af frakendelsens betydning for barnet. Der vil i proportionalitets-
vurderingen skulle indgå hensynet til barnets tarv. Herudover vil der i vurderingen
skulle indgå de samme momenter, der i dag indgår i proportionalitetsvurderingen
ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter de gældende regler i indføds-
retslovens § 8 A.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3