IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om at redegøre for, at regeringen af ressourcemæssige årsager ikke vil lave en høring af MENAP-landene og Tyrkiet vedrørende deres regler for erhvervelse og fortabelse af indfødsret, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2021-22

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 13. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 27

(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 27:

Vil ministeren kommentere artiklen "Vil tage statsborgerskabet fra dem” på bt.dk

den 10. november 2021 og i forlængelse heraf redegøre for, at anklagemyndighe-

den kun har nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret for 2 ud af 3 tiltalte

i sagen, herunder om de tre tiltalte har fået dansk indfødsret tildelt på et lovforslag

i Folketinget enten som ansøgere, bipersoner eller efterkommere heraf? Og vil mi-

nisteren samtidig kommentere på juraprofessor ved Syddansk Universitet Peter

Starups udsagn i artiklen om, at en række arabiske og nordafrikanske lande auto-

matisk giver statsborgerskab til efterkommere af deres indbyggere, og redegøre

for, hvilke MENAPT-lande der har en sådan indfødsretspolitik, samt om denne au-

tomatiske statsborgerskabstildeling giver anledning til en særlig praksis i forbin-

delse med retsforfølgelsen af visse arabere og nordafrikanere?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan oplyse følgende om sagen:

Justitsministeren tiltrådte den 30. september 2021, at der blev rejst

tiltale mod tre personer i den straffesag, som spørgsmålet angår. Sa-

gen havde forinden af Københavns Politi været forelagt for Statsadvo-

katen i København og derfra for Rigsadvokaten. Der blev ved tiltale-

rejsningen nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret og ud-

visning over for to af de tiltalte, men ikke over for den tredje af de

tiltalte.

Side

1/3

7. januar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 21240

1849510

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om at redegøre for, at regeringen af ressourcemæssige årsager ikke vil lave en høring af MENAP-landene og Tyrkiet vedrørende deres regler for erhvervelse og fortabelse af indfødsret, til udlændinge- og integrationsministeren

I forbindelse med sagens efterforskning havde Københavns Politi ind-

hentet oplysninger om de personlige forhold, herunder de statsbor-

gerretlige forhold, for de tre tiltalte med henblik på anklagemyndighe-

dens vurdering af, om der under sagen ville være grundlag for at ned-

lægge påstand om udvisning, eventuelt i kombination med påstand

om frakendelse af dansk indfødsret.

For så vidt angår den af de tiltalte, over for hvem der ikke blev nedlagt

påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, blev der til

brug herfor indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet om de statsborgerretlige forhold. Af udtalelsen fremgik det

bl.a., at den pågældende havde erhvervet dansk indfødsret, og at der

ikke var oplysninger, som indikerede, at den pågældende havde for-

tabt eller var blevet løst fra sin danske indfødsret. Det fremgik endvi-

dere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede, at den på-

gældende – som barn af statsløse forældre – ikke erhvervede noget

statsborgerskab ved fødslen, og at der ikke var oplysninger om, at den

pågældende havde erhvervet statsborgerskab i et andet land.

Da den pågældende tiltalte efter de foreliggende oplysninger således

ville blive statsløs, hvis der skete frakendelse af dansk indfødsret, fandt

anklagemyndigheden ikke grundlag for at nedlægge en sådan påstand

over for denne tiltalte, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, modsætnings-

vist.”

For så vidt angår de tiltaltes danske statsborgerskab kan det oplyses, at den ene

af de tiltalte erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af en

forælder med dansk statsborgerskab og af dansk herkomst.

Den anden af de tiltalte erhvervede dansk statsborgerskab ved naturalisation med

virkning fra den 7. juni 2000 i henhold til lov nr. 431 af 31. maj 2000 om indfødsrets

meddelelse.

Den tredje af de tiltalte

erhvervede dansk statsborgerskab ved naturalisation

med virkning fra den 11. juni 2010 i henhold til lov nr. 592 af 4. juni 2010 om ind-

fødsrets meddelelse.

Jeg kan generelt oplyse, at der efter indfødsretsloven kan ske frakendelse af

statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse

af straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og

de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller som ifalder straf efter straffe-

lovens § 81 a (om forhøjet straf for overtrædelser, der har baggrund i eller er egnet

til at fremkalde en bandekonflikt), medmindre den pågældende derved bliver stats-

løs.

Side

2/3

Det fremgår endvidere af den nyeste indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Li-

beral Alliance, at der er enighed om at undersøge, om der er et videre råderum

inden for Danmarks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for fraken-

delse af statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til

alvorlig skade for statens vitale interesser.

Det er aftalt, at hvis der er mulighed for – inden for rammerne af Danmarks inter-

nationale forpligtelser – at udvide adgangen til fratagelse af statsborgerskab yder-

ligere, bør det udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i vi-

dest muligt omfang.

Regeringen sendte et lovforslag herom i ekstern høring den 16. december 2021.

I forhold til reglerne for erhvervelse af statsborgerskab i de enkelte MENAP-lande

og Tyrkiet vil en fyldestgørende besvarelse forudsætte, at der foretages en høring

af alle MENAP-lande og Tyrkiet. Udlændinge- og integrationsministeriet finder bl.a.

af ressourcemæssige årsager ikke grundlag for at iværksætte en sådan høring. Det

bemærkes i den forbindelse, at de fleste lande i verden har regler, hvorefter perso-

ner under visse betingelser, for eksempel børn af statsborgere i landet, automatisk

erhverver statsborgerskab.

Der vil altid skulle foretages en konkret undersøgelse af den pågældende persons

statsborgerretlige forhold, herunder af om personen har dobbelt statsborgerskab,

da det er en forudsætning for frakendelse af statsborgerskabet ved dom efter ind-

fødsretslovens § 8 B, stk. 1, at personen har dobbelt statsborgerskab. Det enkelte

lands statsborgerretslovgivning er derfor uden betydning for ministeriets praksis.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3