Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2535458_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 43 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
Vil ministeren i relation til IFU alm. del - bilag 36 af 16. december 2021 redegøre
for, hvorfor den foreslåede ændring i lovudkast til forslag til lov om ændring af lov
om dansk indfødsret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er
til alvorlig skade for statens vitale interesser m.v.), kun ændrer formuleringen fra
“kan” til “skal” i de bestemmelser om frakendelse, der vedrører domstolene, men
ikke i den bestemmelse, der vedrører ministeren, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3?
Vil regeringen også her ændre formuleringen fra “kan” til “skal”, således at ministe-
ren fremover skal fratage indfødsretten for den, som har udvist en handlemåde,
som er til alvorlig skade for landets vitale interesser?
Svar:
1.
Det fremgår af den seneste indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-
liance, at der er enighed om at undersøge, om der er et videre råderum inden for
Danmarks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af
statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig
skade for statens vitale interesser.
Det fremgår endvidere, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om, at det
skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved
en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3 fra ”kan” til
”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8
A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det er aftalt, at hvis der er mulighed for – inden for rammerne af Danmarks inter-
nationale forpligtelser – at udvide adgangen til fratagelse af statsborgerskab yder-
ligere, bør det udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i vi-
dest muligt omfang.
Side
1/3
28. februar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 633
1897179
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvorvidt den foreslåede ændring i lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret om at sikre, at ministeren i videst muligt omfang administrativt skal fratage indfødsretten for den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
På baggrund af indfødsretsaftalen foreslås det i det lovforslag nr. L 127 om æn-
dring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold,
som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), der er fremsat den 10.
februar 2022, at der indføres en hjemmel til, at en person, som er dømt for en straf-
bar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
Danmarks vitale interesser, frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, med-
mindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det foreslås videre, at der ved dom skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab
erhvervet ved svig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Endelig foreslås det, at hvis nogen frakendes sit danske statsborger-
skab ved dom på grund af svig, skal også vedkommendes barn frakendes statsbor-
gerskabet ved dom, hvis barnet har erhvervet statsborgerskabet gennem vedkom-
mende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, og medmindre barnet derved bliver statsløst.
3.
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handle-
måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og inte-
grationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågæl-
dende derved bliver statsløs.
Som det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, der indsatte bestemmelsen
i indfødsretsloven (lovforslag nr. L 38, som fremsat den 22. oktober 2019), forud-
sættes det, at der i hver enkelt sag om administrativ fratagelse foretages en konkret
og individuel vurdering af, om den pågældendes handlinger har udgjort en handle-
måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det fremgår endvidere
af bemærkningerne, at en sag om administrativ fratagelse ofte vil tage udgangs-
punkt i oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), ligesom der i øvrigt kan
henvises til beskrivelsen af samarbejdet med PET i sådanne sager i pkt. 2.2.3 i de
almindelige bemærkninger.
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, forudsættes det, at i tilfælde, hvor
det både er muligt at indlede en sag om frakendelse af dansk statsborgerskab i hen-
hold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom, og om
administrativ fratagelse i henhold til den foreslåede § 8 B, stk. 3, vil frakendelsessag
blive indledt i henhold til § 8 B, stk. 1.
4.
Det foreslås ikke at ændre ordet ”kan” til ”skal” i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
om administrativ fratagelse af statsborgerskabet. Det skyldes blandt andet, som
nævnt ovenfor under pkt. 3, at administrativ fratagelse af statsborgerskab som ud-
gangspunkt alene forudsættes anvendt, hvor det ikke er muligt at indlede en sag
om frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom i henhold til indfødsretslovens §
8 B, stk. 1.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvorvidt den foreslåede ændring i lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret om at sikre, at ministeren i videst muligt omfang administrativt skal fratage indfødsretten for den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3