Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2514141_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 42 (alm.
del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del – svar på spørgsmål 30 af 5. januar 2022
kommentere det forhold, at 485 af de 1302 ansøgere, der har fået afslag på deres
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation i perioden fra 1. januar 2021 til
15. december 2021, tidligere har fået afslag på en ansøgning, og vil ministeren re-
degøre for, i hvilket omfang det belaster Indfødsretskontoret, at udlændinge med
strafbare forhold, forfalden gæld, manglende indfødsretsprøve og manglende
danskkundskaber ansøger om indfødsret, og vil regeringen på denne baggrund
overveje at indføre et passende gebyr for fornyet behandling efter afslag?
Svar:
1.
Det skal indledningsvis bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
ikke registrerer oplysninger om, hvor lang tid Indfødsretskontoret bruger på at be-
handle sager, hvor ansøgeren tidligere har fået afslag på en ansøgning om dansk
statsborgerskab, og hvor ansøgeren på ny får afslag. Det er derfor ikke muligt at
opgøre tidsforbruget for behandlingen af disse sager.
2.
Det fremgår af indfødsretslovens § 12, stk. 1, at der ved indgivelse af ansøgning
om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, skal
betales et gebyr på 4.000 kr. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der kun beta-
les gebyr en gang for ansøgning om naturalisation. Der opkræves derfor ikke gebyr,
hvis der efter afslag på en ansøgning indgives en ny ansøgning.
Det bemærkes, at gebyret for indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab
blev forhøjet ved lov nr. 2057 af 16. november 2021 fra 3.800 kr. til 4.000 kr. med
virkning fra den 23. november 2021. Forinden blev gebyret i 2018 ved lov nr. 1735
af 27. december 2018 forhøjet fra 1.200 kr. til 3.800 kr.
Jeg har ikke aktuelle planer om foreslå at indføre et gebyr for fornyet behandling af
naturalisationssager.
Side
1/2
17. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 383
1866002
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om at indføre et gebyr for fornyet behandling efter afslag på ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2