IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sverige ifølge Migrationsverkets hjemmeside gav svensk statsborgerskab til 11.362 syrere i 2018, 29.173 syrere i 2019, 25.649 syrere i 2020 og 27.340 syrere til og med november 2021, samlet set 93.524 syrere på fire år m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 4. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (alm.

del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 41:

Vil ministeren kommentere, at Sverige ifølge Migrationsverkets hjemmeside gav

svensk statsborgerskab til 11.362 syrere i 2018, 29.173 syrere i 2019, 25.649 syrere

i 2020 og 27.340 syrere til og med november 2021, samlet set 93.524 syrere på fire

år, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, om disse syrere nu har fri ret til

at bosætte sig i Danmark, og om alle deres kommende efterkommere får adgang til

at erklære sig til dansk indfødsret 7 år efter seneste fængselsdom, helt uden at PET

undersøger dem? Anerkender ministeren, at Sveriges indfødsretspolitik påvirker

Danmark, og vil ministeren tage initiativ til at fordømme Sveriges politik på områ-

det, og forlange nye forhandlinger om den nordiske aftale af 13. september 2010

om statsborgerskab?

Svar:

Om adgangen til at tage ophold i Danmark kan det oplyses, at reglerne om uni-

onsborgeres og deres familiemedlemmers ret til tage ophold i andre EU-medlems-

stater findes i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), som er gen-

nemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6.

oktober 2020). Efter disse regler har unionsborgere ret til at tage fast ophold i en

anden EU-medlemsstat, hvis de er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende,

tjenesteydere, studerende eller selvforsørgende. Opholdsretten består, så længe

betingelserne herfor er opfyldt.

For så vidt angår adgangen for efterkommere til at erklære sig danske, kan det

oplyses, at det fremgår af indfødsretslovens § 3, stk. 2, at en person, der har er-

hvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, kan blive

dansk statsborger ved erklæring, hvis pågældende er fyldt 18 år, har haft bopæl i

riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af den tid er idømt en frihedsstraf eller foran-

staltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

21. januar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 156

1863464

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om ministeren vil kommentere, at Sverige ifølge Migrationsverkets hjemmeside gav svensk statsborgerskab til 11.362 syrere i 2018, 29.173 syrere i 2019, 25.649 syrere i 2020 og 27.340 syrere til og med november 2021, samlet set 93.524 syrere på fire år m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Efterkommere af naturaliserede nordiske statsborgere, der fødes med et nordisk

statsborgerskab, vil kunne benytte denne erklæringsadgang, forudsat de opfylder

betingelserne herfor.

Når en person erklærer sig som dansk statsborger, sker det på baggrund af en

række objektivt konstaterbare betingelser, som den erklærende skal opfylde. Der

overlades således ikke et skøn til den myndighed, der skal tage stilling til, om betin-

gelserne for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring er opfyldt.

Årsagen hertil er, at grundlovens § 44 indeholder et delegationsforbud, som med-

fører, at det ikke kan overlades til administrative myndigheder at træffe afgørelse

om tildeling af dansk statsborgerskab, hvor der overlades et skøn til myndighe-

derne. Grundlovens § 44 forhindrer dog ikke, at der vedtages lovgivning, som med-

fører, at en person kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, når visse objek-

tivt konstaterbare betingelser er opfyldt, og der ikke overlades et skøn til den myn-

dighed, der skal tage stilling til, om betingelserne er opfyldt.

Det betyder, at PET i en erklæringssag ikke kan foretage en vurdering af, om den

erklærende kan være til fare for landets sikkerhed, da en sådan vurdering ikke alene

vil bero på objektivt konstaterbare forhold.

Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk

statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a.

den fælles nordiske aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet ju-

steret. Danmark er efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab forpligtet

til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan

erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række be-

tingelser er opfyldt.

Det er efter aftalen bl.a. en betingelse, at den erklærende skal være fyldt 18 år, skal

have haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år, og ikke i denne periode er idømt en

frihedsstraf eller anden foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det er

muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år. Det er ikke muligt at fastsætte en

længere periode end 7 år.

Det fremgår af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre bestemmelser, hvorefter

den erklærende ikke på tidspunktet for afgivelse af erklæringen afsoner, eller i lø-

bet af de sidste 7 år, eller den kortere bopælstid, som aftaleparten har fastsat, har

afsonet frihedsstraf eller har været under anden foranstaltning, som efter dette af-

talelands lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.

Regeringen har ikke aktuelle planer om at forsøge at ændre den fælles nordiske

aftale om statsborgerskab.

Side

2/3

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3