IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om regeringen vil sikre, at udlændinge født og bosiddende i udlandet, ikke fremover kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse på kommende lovforslag uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 39 (alm.

del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 39:

Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil sikre, at udlændinge født og bosid-

dende i udlandet, ikke fremover kan optages på lovforslag om indfødsrets medde-

lelse på kommende lovforslag uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget, således

at det kun er dansksindede sydslesvigere, der tildeles dansk indfødsret i udlandet,

og ikke somaliske statsborgere, der er født og bosiddende i Somalia?

Svar:

Jeg vil indledningsvis bemærke, at aftalen om indfødsret er blevet strammet flere

gange i de senere år af bl.a. Socialdemokratiet senest den 20. april 2021, hvor re-

geringen sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-

gik en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17.

juni 2021 om naturalisation.

Aftaleparterne har med den seneste aftale om indfødsret understreget, at erhver-

velse af dansk statsborgerskab er noget ganske særligt, som ansøgerne skal gøre sig

fortjente til. Det fremgår bl.a. af aftalen, at tildeling af statsborgerskab bør ske på

baggrund af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt

Danmark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper til.

For så vidt angår spørgsmålet om erhvervelse af indfødsret for personer, der ikke

er født i Danmark, bemærkes, at det er det klare udgangspunkt, at ansøgeren skal

have bopæl i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, jf. § 5, stk. 1, i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. Visse ansøgere er dog

undtaget fra kravet om bopæl i Danmark.

16. februar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 151

1863423

Side

1/4

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om regeringen vil sikre, at udlændinge født og bosiddende i udlandet, ikke fremover kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse på kommende lovforslag uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Det drejer sig om ansøgere, der er omfattet af § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16,

jf. cirkulæreskrivelsens § 5, stk. 2, samt dansksindede sydslesvigere bosat i Sydsle-

svig (cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 5.2).

Cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, omfatter ansøgere, der har bopæl i udlandet på

grund af en dansk ægtefælles arbejde for danske interesser.

Cirkulæreskrivelsens § 12 (den såkaldte prinsesseregel) omfatter ansøgere, der er

født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor,

og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moren i perioden fra den

1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2,

stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978.

Cirkulæreskrivelsens § 14, 1. pkt., omfatter børn, der før det fyldte 12. år adopteres

af danske statsborgere ved en adoption, der har gyldighed efter dansk ret.

Cirkulæreskrivelsens § 16 omfatter børn født uden for ægteskab af en udenlandsk

mor og dansk far. Bestemmelsen har alene virkning for personer født efter den 11.

oktober 1993, og som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret, jf. cirkulære-

skrivelsens § 33, stk. 6.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis det efter fremsættelse af lovforslag om

indfødsrets meddelelse konstateres, at en ansøger, der ikke er undtaget fra bopæls-

kravet eller har fået meddelt dispensation, ikke længere har bopæl i Danmark, vil

ansøgeren, eventuelt efter forudgående forelæggelse for Indfødsretsudvalget med

henblik på dispensation, ved ændringsforslag blive taget af loven. Det kan for ek-

sempel være tilfældet, hvis ansøgeren er udrejst efter lovforslagets fremsættelse.

Cirkulæreskrivelsens § 16 fastslår, at børn født i udlandet af en udenlandsk mor

og dansk far kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde

de almindelige betingelser for naturalisation.

Det fremgår af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret

(statsborgerretskonventionen) artikel 6, stk. 1, litra a, at ifølge enhver kontrahe-

rende stats lovgivning erhverver børn født af forældre, hvoraf den ene på tidspunk-

tet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ex

lege indfødsret, medmindre andet følger af landets nationale lovgivning vedrø-

rende børn født i udlandet. Det følger således af konventionen, at et barn ved føds-

len skal erhverve statsborgerskab i det land, hvor barnet fødes, hvis den ene af bar-

nets forældre på tidspunktet for barnets fødsel er statsborger i det pågældende

land, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab.

Side

2/4

Indfødsretsloven blev på den baggrund i 1998 ændret, således at også børn født

uden for ægteskab erhvervede dansk indfødsret ved fødslen, hvis barnet var født

med en dansk far eller mor. Dette omfattede dog ikke børn født i udlandet uden for

ægteskab med en dansk far og en udenlandsk mor. Børn født uden for ægteskab i

udlandet erhvervede således kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis barnets mor

var dansk.

I sagen

Genovese mod Malta

(53124/09) af 11. oktober 2011 tog Den Europæiske

Menneskeretsdomstol (EMD) stilling til de maltesiske regler om statsborgerskab,

hvorefter børn født uden for Malta og uden for ægteskab kun erhvervede maltesisk

statsborgerskab, hvis deres mor var maltesisk statsborger.

EMD fandt, at forskelsbehandling ved adgangen til at opnå statsborgerskab, som

alene beror på, om den pågældende er født inden for eller uden for ægteskab, vil

være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel

14 i sammenhæng med artikel 8.

Det blev på baggrund af Genovese-dommen vurderet, at det var nødvendigt at æn-

dre de danske regler om indfødsret. Som følge heraf indførtes § 16 i cirkulæreskri-

velse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, hvorefter børn født uden for æg-

teskab med en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation.

Reglen har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere

har erhvervet dansk indfødsret jf. cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 6 (tidligere stk. 4),

således at personer, der var mindreårige på tidspunktet for domsafsigelsen i

Genovese mod Malta

(den 11. oktober 2011), uden tidsbegrænsning kan ansøge

om at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af cirku-

læreskrivelsens § 16.

Det bemærkes, at indfødsretsloven ligeledes blev ændret, som følge af Genovese-

dommen, således at børn født den 1. juli 2014 eller senere automatisk har erhver-

vet dansk indfødsret ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk, uan-

set om barnet er født i eller uden for ægteskab. Cirkulæreskrivelsens § 16 har såle-

des ingen betydning for personer født den 1. juli 2014 eller senere.

En evt. ændring af adgangen til statsborgerskab efter cirkulæreskrivelsens § 16

skal respektere Danmarks internationale forpligtelser, herunder diskriminations-

forbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og

friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller

anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt

Side

3/4

mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Bestemmelsen inde-

bærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behand-

les ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål

og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det bemærkes i den forbindelse, at EMD tidligere har udtalt, at det kræver meget

tungvejende grunde, hvis en forskelsbehandling mellem børn født i og uden for æg-

teskab, skal kunne anses for forenelig med konvention, jf. bl.a. præmis 44 i

Genovese-dommen.

Jeg har forståelse for, at spørgeren i nogle tilfælde undrer sig over, at man kan

blive dansk statsborger ved naturalisation, når man er født i udlandet og ikke op-

holder sig i Danmark. Cirkulæreskrivelsens § 16 er imidlertid indført med henblik

på at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.

Det er regeringens holdning, at Danmark selvfølgelig skal overholde sine internati-

onale forpligtelser. Men jeg vil gerne se på, om det er muligt at justere adgangen til

statsborgerskab efter cirkulæreskrivelsens § 16. Hvis det er tilfældet, vil jeg ind-

kalde partierne bag indfødsretsaftalen til en drøftelse heraf.

Det er min opfattelse, at undtagelserne fra bopælskravet i øvrigt er hensigtsmæs-

sige og formålstjenstlige, og jeg finder derfor ikke behov for at foreslå ændringer.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

4/4