Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 37
(alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren i relation til IFU alm. del - bilag 36 af 16. december 2021 vedrørende
lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af
statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale in-
teresser m.v.), kommentere sætningen: "En kontraherende stat kan dog bevare ad-
gangen til at fratage en person statsborgerretten, selvom det medfører statsløshed,
hvis den på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen har afgivet er-
klæring om dette med henvisning til en af de grunde, der anføres i konventionen
[...]" (s. 22), og vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor Danmark ikke
har bevaret denne adgang? Vil regeringen tage initiativ til at anmode UNHCR om
en sådan adgang, så IS-terrorister i Syrien kan gøres statsløse i overensstemmelse
med konventionen, sådan som Storbritannien har gjort?
Svar:
1.
FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-
konventionen) indeholder et forbud mod, at der kan ske fratagelse af statsborger-
skab, hvis dette medfører, at den pågældende derved bliver statsløs, jf. konventio-
nens artikel 8, stk. 1.
Efter konventionens artikel 8, stk. 3, er det dog muligt at tage forbehold herfor, hvis
staten på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen har afgivet en er-
klæring om dette med henvisning til, at en statsborger i strid med sin loyalitetspligt
over for den kontraherende stat, på trods af statens udtrykkelige forbud, har ydet
eller har fortsat med at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har
fortsat med at modtage vederlag fra en anden stat, eller at den pågældende i strid
med sin loyalitetspligt over for den kontraherende stat har udvist en for statens
livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd.
Tilsvarende kan en kontraherende stat tage forbehold for, at en statsborger har
aflagt ed til eller afgivet formel erklæring om tilhørsforhold til en anden stat eller
Side
1/3
17. januar 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 21757
1859914