Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spørgsmål 1648 (folketingsåret
2020-21) af 28. oktober 2021 redegøre for, hvorvidt de to domfældte med dansk
statsborgerskab, som er omtalt i besvarelsen, har fået dansk indfødsret tildelt ved
lovforslag i Folketinget enten som ansøgere, bipersoner eller efterkommere heraf,
og i givet fald hvilke partier der stemte for lovforslaget? Og vil ministeren samtidig
tilkendegive, hvorvidt systematisk og organiseret salg over en længere periode af
ikke under 3,2 kg kokain og ikke under 200 kg hash er kriminalitet som udgangs-
punkt bør kunne medføre frakendelse af dansk indfødsret ved dom?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Rigsadvokaten for så vidt angår oplysninger om de domfældtes identitet.
Det kan på den baggrund oplyses, at den ene person erhvervede dansk statsbor-
gerskab som biperson i henhold til lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indføds-
rets meddelelse.
Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alli-
ance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folke-
parti. Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.
Den anden person erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i henhold til lov
nr. 904 af 16. december 1998 om indfødsrets meddelelse.
Lovforslaget blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten og Kristeligt Folkeparti. Dansk Folkeparti og Fremskridtpartiet stemte imod
lovforslaget.
16. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 20305
1836793
Side
1/2