IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 13/10-2021 om hvorfor ministeren afviser at oversende en række sagsakter til Indfødsretsudvalget, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Hvornår:

Samråd A

13. oktober 2021

DET TALTE ORD GÆLDER

27. september 2021

Tekst:

Sags nr.

Akt-id

2021 - 16214

1764699

Ministeren bedes i et åbent samråd redegøre for, hvorfor mi-

nisteren afviser at oversende de af Indfødsretsudvalget efter-

spurgte sagsakter til udvalget, og om ministeren mener, at

det er hensigtsmæssigt at bryde med traditionen om, at mi-

nisteren oplyser Indfødsretsudvalget om aktuelle ansøgere

til dansk indfødsret, når udvalget ønsker det.

Tale:

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Den 20. april i år indgik regeringen en aftale med Venstre,

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om,

hvilke betingelser der skal gælde for at blive optaget på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse.

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 13/10-2021 om hvorfor ministeren afviser at oversende en række sagsakter til Indfødsretsudvalget, til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg er glad for vores aftale. Med aftalen fik vi understre-

get, at tildeling af dansk statsborgerskab er noget, som

man skal gøre sig fortjent til.

Af vores aftale fremgår det således bl.a., at tildelingen af

statsborgerskab bør ske på baggrund af strenge krav og

dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Dan-

mark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper

til, lært dansk, ikke har begået kriminalitet og som har in-

tegreret sig i og ønsker at være en aktiv del af det danske

samfund.

Aftalen er efterfølgende

–

helt som sådanne aftaler plejer

–

blevet udmøntet i en cirkulæreskrivelse om naturalisa-

tion. Cirkulæreskrivelsen beskriver de betingelser, der

skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages

direkte

på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingel-

ser, der skal være opfyldt for, at en ansøgers sag kan fore-

lægges for Indfødsretsudvalget.

[Behandlingen af ansøgninger]

Behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab har

igennem mange år været tilrettelagt sådan, at et flertal i

Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der

skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse.

Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger om statsborger-

skab opfylder de betingelser, som aftaleparterne er blevet

enige om, optages ansøgeren direkte på det førstkom-

mende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder

de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturali-

sation, undersøger ministeriet, om der er mulighed for at

forelægge sagen for Indfødsretsudvalget, enten efter de

fastsatte regler i indfødsretsaftalen eller efter fast praksis.

Hvis ministeriet konstaterer, at ansøgeren ikke opfylder

betingelserne, og sagen ikke kan forelægges for Indføds-

retsudvalget, får ansøgeren besked om, at betingelserne

for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt, og ansøgeren

får et afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab.

En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at blive

dansk statsborger, medtages altså kun på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsud-

valg forinden har meddelt dispensation fra en eller flere af

de fastsatte betingelser.

[Spørgerens ønske om oversendelse af sager]

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da jeg i juni

måned

–

altså to måneder efter vi havde indgået den nye

indfødsretsaftale

–

modtog spørgsmål nr. 140 (alm. del)

fra Folketingets Indfødsretsudvalg. I spørgsmålet anmo-

dede spørgeren om at få

”samtlige

sager oversendt til ud-

valgets orientering for så vidt angår de ansøgere, der kom-

mer fra andre lande end EU-lande, de nordiske lande og

Storbritannien, og hvor ansøgeren forventes optaget på

lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som fremsættes i

oktober 2021”.

Som jeg har givet udtryk for i min besvarelse af spørgs-

målet, så mener jeg ikke, at anmodningen i spørgsmålet er

i overensstemmelse med de grundlæggende rammer, som

i årtier har dannet grundlag for behandlingen af ansøgnin-

ger om dansk statsborgerskab.

Anmodningen i spørgsmålet vil indebære, at Udlændinge-

og Integrationsministeriet skal forelægge Folketingets

Indfødsretsudvalg et betydeligt antal sager, hvor ministe-

riet allerede har konstateret, at ansøgerne opfylder de be-

tingelser, som et flertal i Folketinget har aftalt skal være

opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse uden forelæggelse for Folketin-

gets Indfødsretsudvalg.

Ansøgerne har også fået at vide, at de opfylder de fastsatte

betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og at

de kan forvente at blive optaget på det førstkommende

lovforslag om indfødsrets meddelelse. Nogle af dem helt

tilbage i januar måned, hvor ministeriet startede med at

optage til oktober-loven.

Det er min opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de be-

tingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved na-

turalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, bør

optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

[Traditionen med forelæggelse for Folketingets Indføds-

retsudvalg]

Det er helt korrekt, at ministeriet har praksis for som ud-

gangspunkt at forelægge de sager, som udvalget anmoder

om at se. Men der er ikke praksis for at forelægge sager,

hvor ansøgeren opfylder betingelserne for at blive optaget

direkte på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

En sag forelægges således for Indfødsretsudvalget enten

efter anmodning fra udvalget om at se en konkret sag, efter

ansøgeren har fået afslag på sin ansøgning, og ansøgeren

således ikke opfylder samtlige betingelser, der er aftalt i

aftalekredsen.

Og en sag forelægges for udvalget, hvis det følger direkte

af cirkulæreskrivelsen, som det er tilfældet med eksempel-

vis færdselsbøder [jf.

cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 10],

sygdomssager [jf.

cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 5 og 6]

og hvor unge under 22 år, der er indrejst i Danmark inden

det fyldte 8. år ikke opfylder beskæftigelseskravet [jf.

cir-

kulæreskrivelsens § 23 A, stk. 4],

eller hvis det følger af

fast praksis.

En ansøger, der opfylder alle betingelserne, vil efter den

nuværende ordning som sagt ikke blive forelagt for udval-

get.

[Ministerens holdning til emnet]

Jeg mener på den baggrund ikke, at det er i overensstem-

melse med de grundlæggende rammer, som i årtier har

dannet grundlag for behandlingen af ansøgninger om

dansk statsborgerskab, når ministeriet bliver bedt om at

forelægge sager, hvor ansøgerne opfylder samtlige af de

betingelser, som fremgår af indfødsretsaftalen.

Ordningen er netop, at når en ansøger opfylder samtlige

betingelser, skal ansøgeren optages direkte på et kom-

mende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Hvis en ansøgning skal forelægges for Indfødsretsudval-

get, efter at ministeriet har behandlet ansøgningen og har

konstateret, at ansøgeren opfylder alle betingelser, så vil

der skulle aftales en helt anden ordning for behandlingen

af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisa-

tion.

Tak for ordet.