IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at redegøre for, om regeringen har gennemført den omfortolkning af statsløsekonventionen, som daværende indfødsretsordfører Astrid Krag omtalte i 2018, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 24. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 177

(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares endeligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal gøre opmærksom på, at besvarelsen

indeholder oplysninger, som ikke bør videregives. Ministeriet anmoder på den bag-

grund om, at dokumentet som udgangspunkt ikke gøres offentligt tilgængeligt,

f.eks. på Folketingets hjemmeside.

Spørgsmål nr. 177:

Det fremgår af IFU alm. del bilag 152, samlingen 2017-18, at der efter den davæ-

rende regerings dialog med UNHCR blev opnået enighed om, at det i sager om stats-

løse ansøgere født i Danmark ”ikke vil være i strid med statsløsekonventionen at

udsætte behandlingen af en ansøgning om dansk statsborgerskab i de tilfælde, hvor

PET vurderer, at den pågældende ansøger kan være til fare for landets sikkerhed,

eller hvor ansøgeren er sigtet eller tiltalt for en forbrydelse, der kan medføre en

fængselsstraf på 5 år eller derover”. Vil ministeren oplyse, om der siden 5. septem-

ber 2018 er foregået yderligere dialog mellem Danmarks regering og UNHCR om

problemstillingen og oversende eventuel skriftlig kommunikation i den forbindelse

til udvalget?

Svar:

Som det fremgår af min orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg af 20. august

2019, orienterede den daværende udlændinge- og integrationsminister den 5. sep-

tember 2018 udvalget om en ny procedure, hvorefter ministeriet fremover ville ud-

sætte behandlingen af en ansøgning om dansk statsborgerskab fra en ansøger om-

fattet af statsløsekonventionen i de tilfælde, hvor PET vurderer, at den pågældende

ansøger kan være til fare for landets sikkerhed, eller hvor ansøgeren aktuelt er sig-

tet eller tiltalt for forbrydelser mod landets sikkerhed eller en forbrydelse, der kan

medføre en fængselstraf på fem år eller derover.

I besvarelsen af spørgsmål nr. 85 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (Fol-

ketingssamlingen 2017-18) oplyste den daværende minister bl.a., at Udlændinge-

og Integrationsministeriet ville se nærmere på, om der er behov for at justere den

Side

1/2

10. november 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 16831

1812913

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om at redegøre for, om regeringen har gennemført den omfortolkning af statsløsekonventionen, som daværende indfødsretsordfører Astrid Krag omtalte i 2018, til udlændinge- og integrationsministeren

danske tilgang, således at behandlingen af en ansøgning også i tilfælde, hvor en

person er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf

på fem år eller derover, kan udsættes.

Undersøgelsen omfatter dog ikke kun ansøgere omfattet af statsløsekonventionen,

som er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf

på fem år eller derover. Udvidelsen skal også gælde for personer, som er under

efterforskning for forbrydelser mod landets sikkerhed.

Der blev efterfølgende iværksat en dialog med UNHCR med henblik på at få UNHCRs

tilkendegivelse af, om en udvidelse af ordningen er i overensstemmelse med stats-

løsekonventionen. I den forbindelse sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet

den 18. februar 2019 et notat vedrørende ministeriets foreslåede udvidelse af ord-

ningen. Notatet er vedlagt denne besvarelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og UNHCR afholdt efterfølgende et møde i

Udlændinge-og Integrationsministeriet den 8. april 2019 med repræsentanter fra

UNHCR i Stockholm, hvor en udvidelse af ordningen blev drøftet. Under mødet blev

den foreslåede ordning drøftet med henblik på, at UNHCR kunne få et mere fuld-

stændigt billede heraf. I forbindelse med drøftelsen blev der fra UNHCR’s side rejst

nogle spørgsmål. Den 18. januar 2021 sendte ministeriet et notat til UNHCR, som

bl.a. søger at besvare disse spørgsmål. Notatet er vedlagt denne besvarelse.

UNHCR er endnu ikke vendt tilbage med eventuelle bemærkninger til notatet, der

blev oversendt den 18. januar 2021.

Jeg vil på et senere tidspunkt orientere Folketinget om udfaldet af drøftelserne med

UNHCR, når disse er tilendebragt.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2