Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 135
(alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 135:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen har gennemført den omfortolkning af
statsløsekonventionen, som daværende indfødsretsordfører Astrid Krag omtalte i
2018? Der henvises til artiklen ”S: Flere kriminelle statsløse skal have udsat stats-
borgerskab”, bragt på bt.dk den 6. september 2018, herunder sætningen: ”Kommer
Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om
at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen”.
Svar:
I artiklen bragt på bt.dk den 6. september 2018, som spørgeren henviser til, fremgår
det bl.a., at Socialdemokratiet ønsker at sætte ansøgninger om statsløses statsbor-
gerskab i bero, hvis vedkommende efterforskes for en forbrydelse med en straffe-
ramme på fem år eller mere, eller hvis vedkommende efterforskes af Politiets Ef-
terretningstjeneste (PET).
Det kan i den forbindelse oplyses, at den daværende udlændinge- og integrations-
minister den 5. september 2018 orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om en
ny procedure, hvorefter ministeriet fremover vil udsætte behandlingen af en an-
søgning om dansk statsborgerskab fra en ansøger omfattet af statsløsekonventio-
nen i de tilfælde, hvor PET vurderer, at den pågældende ansøger kan være en fare
for landets sikkerhed, eller hvor ansøgeren aktuelt er sigtet eller tiltalt for forbry-
delser mod landets sikkerhed eller en forbrydelse, der kan medføre en fængsels-
straf på fem år eller derover.
I besvarelsen af spørgsmål nr. 85 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (Fol-
ketingssamlingen 2017-18) oplyste den daværende udlændinge- og integrationsmi-
nister bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil se nærmere på, om der er
behov for at justere den danske tilgang, således at behandlingen af en ansøgning
også kan udsættes i tilfælde, hvor en person er under efterforskning for en forbry-
delse, der kan medføre en fængselstraf på fem år eller derover.
Side
1/2
30. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 12701
2080369