IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm., om ministeriets begrundelser for afslag i Indfødsretsudvalget kan betragtes som begrundelse afgivet af Indfødsretsudvalget, uagtet begrundelserne ikke er blevet udarbejdet eller godkendt i udvalget, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 1. juli 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 122 (alm. del)

efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 122:

Ministeren oplyser i sit svar på spørgsmål 22 til L 190, at “Ved meddelelse af afslag

på ansøgninger om dansk statsborgerskab efter forelæggelse for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg redegør Udlændinge- og Integrationsministeriet i afgørelsen for de

betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som ansøgeren ikke opfylder.”

Mener ministeren i forlængelse heraf, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

selv skriver begrundelser til afslag givet af Indfødsretsudvalget?

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret

uden ved lov. Ansøgninger om statsborgerskab behandles af Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni

2021 om naturalisation. Af cirkulæreskrivelsen fremgår de betingelser, som det po-

litisk er besluttet skal være opfyldt, for at ansøgeren kan optages på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse, eller for at ansøgerens sag kan forelægges for Folke-

tingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren

kan meddeles dispensation fra en eller flere betingelser, som ansøgeren ikke opfyl-

der. På baggrund heraf fremsætter Udlændinge- og Integrationsministeren sæd-

vanligvis to gange årligt lovforslag om indfødsrets meddelelse for Folketinget.

Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om dansk

statsborgerskab er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om

forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge- og Integrations-

ministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder betin-

gelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, minder dog meget om den form

for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er

derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltnings-

retlige principper ved ministeriets behandling af naturalisationssagerne, hvilket li-

geledes fremgår af cirkulæreskrivelsen. Det er således i overensstemmelse med Fol-

ketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvor det bl.a. fremgår, at Folketinget

Side

1/3

10. august 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 9538

2028218

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm., om ministeriets begrundelser for afslag i Indfødsretsudvalget kan betragtes som begrundelse afgivet af Indfødsretsudvalget, uagtet begrundelserne ikke er blevet udarbejdet eller godkendt i udvalget, til udlændinge- og integrationsministeren

lægger afgørende vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet (bl.a. of-

fentlige og klare regler og kortere sagsbehandlingstid).

Kompetencen til at meddele dispensation fra retningslinjerne om naturalisation til-

kommer i medfør af grundlovens § 44, stk. 1, alene den lovgivende magt. Ansøgere,

der ikke opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelsen, medtages derfor kun på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg efter fo-

relæggelse af sagen beslutter, at den pågældende kan optages på et lovforslag. Be-

slutninger fra Indfødsretsudvalget om at optage en ansøger på et lovforslag, selvom

den pågældende ikke opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisa-

tion, er ikke omfattet af forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse, ligesom

forhandlinger i Indfødsretsudvalget er fortrolige.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 22 til L 190 redegør Udlændinge-

og Integrationsministeriet ved meddelelse af afslag på ansøgninger om dansk stats-

borgerskab efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg i afgørelsen for

de betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som ansøgeren ikke opfyl-

der. Ministeriet oplyser ligeledes, at sagen har været forelagt for Indfødsretsudval-

get, som har meddelt ministeriet, at der ikke kan meddeles dispensation. Ministe-

riet oplyser endvidere, at beslutninger fra Indfødsretsudvalget ikke er omfattet af

forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse, og at forhandlinger i udvalget er

fortrolige, hvorfor ministeriet ikke kan oplyse nærmere om Indfødsretsudvalgets

behandling af sagen. Ministeriet oplyser således ikke ansøgeren om en begrundelse

for Indfødsretsudvalgets afslag på dispensation.

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af 4. marts 2021 af IFU alm. del 2020-21 –

spm. 38, hvoraf det bl.a. fremgår, at Højesteret ved dom afsagt den 9. maj 2017 i

sag 120/2016 har forholdt sig til begrundelsespligten i afgørelser om afslag på dansk

statsborgerskab. Det fremgår af besvarelsen, at Højesteret i de konkrete sager vur-

derede, at ansøgerne fik rimeligt grundlag for at bedømme, hvad årsagen til afsla-

get var, og at begrundelseskravet i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Konven-

tion om Statsborgerret (statsborgerretskonventionen) derfor ikke var tilsidesat. Det

fremgår af dommen bl.a., at:

”Efter artikel 11 i Den Europæiske Konvention af 6. november 1997 om

Statsborgerret skal enhver kontraherende stat sikre, at afgørelser, der

vedrører bl.a. erhvervelse af statsborgerret i landet, ”indeholder skrift-

lige begrundelser”.

Danmark har tiltrådt denne konvention, og efter forarbejderne til ind-

fødsretsloven forudsættes konventionen efterlevet på indfødsretsom-

rådet.

Højesteret finder, at konventionens artikel 11 må forstås således, at

begrundelsespligten finder anvendelse på såvel afslag på indfødsret

fra Udlændinge- og Integrationsministeriet som på afslag på indføds-

Side

2/3

ret fra Folketingets Indfødsretsudvalg efter forelæggelse fra ministe-

riet. Dette gælder også afslag, der skyldes, at sprogkravet mv. ikke er

opfyldt.

Det fremgår ikke af konventionen, hvilke nærmere krav der stilles til

begrundelsen. I ”Explanatory Report” er det vedrørende artikel 11 an-

ført, at der som minimum skal gives ”legal and factual reasons”. Når

det drejer sig om beslutninger, der vedrører national sikkerhed, skal

der kun gives ”a minimum amount of information”.

Højesteret finder, at det efter konventionens ordlyd sammenholdt

med det, som er anført i ”Explanatory Report”, er uklart, hvilket nær-

mere indhold en begrundelse for et afslag på indfødsret skal have.

Bortset fra tilfælde, der vedrører national sikkerhed, skal begrundel-

sen imidlertid efter Højesterets opfattelse have et indhold (retligt og

faktuelt), der giver ansøgeren et rimeligt grundlag for at bedømme,

hvad årsagen til afslaget på indfødsret er. Højesteret har i den forbin-

delse ikke grundlag for at antage, at begrundelsen skal leve op til de

krav, der følger af den danske forvaltningslov, som i øvrigt ikke finder

anvendelse på Indfødsretskontorets eller Folketingets Indfødsretsud-

valgs behandling af ansøgning om indfødsret.”

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

3/3