Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt
2609627_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 115 (alm.
del) efter ønske fra Peter Skaarup (UFG) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 115:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 108 redegøre for, om
Danmark ville kunne tage statsborgerskabet fra personer, der har tilsluttet sig Isla-
misk Stat i Syrien, uanset om de blev statsløse, hvis vi havde samme forhold til de
nævnte konventioner som Østrig og Schweiz har, herunder de samme forbehold,
som der omtales?
Svar:
1.
FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-
konventionen) indeholder et forbud mod, at der kan ske fratagelse af statsborger-
skab, hvis dette medfører, at den pågældende derved bliver statsløs, jf. konventio-
nens artikel 8, stk. 1.
Efter konventionens artikel 8, stk. 3, er det dog muligt at tage forbehold herfor, hvis
staten på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen har afgivet en er-
klæring om dette med henvisning til, at en statsborger i strid med sin loyalitetspligt
over for den kontraherende stat, på trods af statens udtrykkelige forbud, har ydet
eller har fortsat med at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har
fortsat med at modtage vederlag fra en anden stat, eller at den pågældende i strid
med sin loyalitetspligt over for den kontraherende stat har udvist en for statens
livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd.
Tilsvarende kan en kontraherende stat tage forbehold for, at en statsborger har
aflagt ed til eller afgivet formel erklæring om tilhørsforhold til en anden stat eller
klart har vist sin beslutning om at unddrage sig sit tilhørsforhold til den kontrahe-
rende stat.
Det bemærkes, at det fremgår af konventionens artikel 8, stk. 3, at det er en forud-
sætning for, at en kontraherende stat kan tage et sådant forbehold og dermed be-
vare adgangen til at fratage en person statsborgerskabet, at der i statens lovgivning
Side
1/3
10. august 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 9363
2027878
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm.om Danmark ville kunne tage statsborgerskabet fra personer, der har tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, uanset om de blev statsløse, hvis vi havde samme forhold til de nævnte konventioner som Østrig og Schweiz har, herunder de samme forbehold, som der omtales, til udlændinge- og integrationsministeren
allerede eksisterer en sådan adgang til fratagelse af statsborgerskab på tidspunktet
for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse.
Danmark afgav ikke en erklæring om et sådant forbehold ved tiltrædelsen af stats-
løsekonventionen den 6. juni 1977. Det bemærkes, at adgangen til ved dom at fra-
kende statsborgerskab for strafbare forhold først blev indført efter Danmarks til-
trædelse af statsløsekonventionen ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af
indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved er-
klæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). På
tiltrædelsestidspunktet havde Danmark således ikke adgang til at frakende en per-
son statsborgerskab til statsløshed i medfør af national lovgivning.
Det er ikke muligt efterfølgende at tage forbehold, jf. konventionens artikel 8, stk.
3.
2.
Danmark har tillige tiltrådt og ratificeret Europarådets konvention af 6. novem-
ber 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), hvorefter en kontrahe-
rende stat alene kan fratage statsborgerskab i tilfælde, hvor personen derved bliver
statsløs, hvis erhvervelsen er sket som følge af svig.
Det fremgår af statsborgerretskonventionens artikel 29 om forbehold, at der ikke
kan tages forbehold for så vidt angår bestemmelserne indeholdt i denne konventi-
ons kapitel I, II og VI. Enhver stat kan på undertegnelsestidspunktet eller ved depo-
neringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument tage et el-
ler flere forbehold over for konventionens øvrige bestemmelser, for så vidt disse
forbehold er i overensstemmelse med konventionens formål og hensigt.
3.
Retten til statsborgerskab er ikke udtrykkeligt er omtalt i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (EMRK). EMRK artikel 8 beskytter imidlertid bl.a. retten
til respekt for privatlivet, og Menneskerettighedsdomstolen har i flere sager fundet,
at artikel 8 yder en vis beskyttelse både i forhold til tildeling og fratagelse af stats-
borgerskab. Det er vurderingen, at EMRK artikel 8 beskytter mod fratagelse af stats-
borgerskab i tilfælde, hvor den pågældende ikke har statsborgerskab i et andet land
eller er berettiget hertil. Vurderingen beror på en fortolkning af EMRK artikel 8 og
praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
4.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 108 (alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg har Schweiz hverken ratificeret eller tiltrådt statsborgerretskon-
ventionen. Østrig har ratificeret statsborgerretskonventionen, men i den forbin-
delse taget forbehold i forhold til visse dele af en række artikler i konventionen,
herunder eksempelvis artikel 7 om fortabelse af statsborgerret ex lege eller på for-
anledning af en kontraherende stat. Herudover har Østrig tiltrådt statsløsekonven-
tionen, men i den forbindelse forbeholdt sig retten til at bevare muligheden for at
fratage en person statsborgerskabet til statsløshed, hvis vedkommende frivilligt
indtræder i en fremmed stats militærtjeneste, eller i tilfælde hvor en person i en
sådan fremmed stats militærtjeneste har udvist en for statens livsvigtige interesser
eller omdømme særdeles skadelig adfærd.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm.om Danmark ville kunne tage statsborgerskabet fra personer, der har tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, uanset om de blev statsløse, hvis vi havde samme forhold til de nævnte konventioner som Østrig og Schweiz har, herunder de samme forbehold, som der omtales, til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan endvidere oplyses, at det fremgår af Europarådets hjemmeside, at både
Østrig og Schweiz har ratificeret EMRK.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
3/3