Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 114 (alm.
del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 114:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 101 bekræfte, at det ikke
er regeringens holdning, at dansk indfødsret skal frakendes i videst muligt omfang
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser ved kriminalitet og
svig?
Svar:
1.
Regeringen har flere gange taget initiativ til at stramme reglerne vedrørende fra-
kendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab, bl.a. ved lov nr. 1193 af 8. juni
2021 (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminali-
tet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesse), som trådte i kraft den 1.
juli 2021, og senest ved lov nr. 453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab
for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.),
som trådte i kraft den 1. maj 2022.
Baggrunden for den seneste stramning er indfødsretsaftalen indgået den 20. april
2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance, hvoraf det fremgår, at der var enighed mellem aftaleparterne
om, at det skulle undersøges, om der var et videre råderum inden for Danmarks
internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborger-
skab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for
statens vitale interesser. Det blev endvidere aftalt, at hvis der var mulighed for –
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser – at udvide adgangen
til fratagelse af statsborgerskab yderligere, skulle det udnyttes fuldt ud, således at
det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.
2.
Der skal efter den gældende indfødsretslovs § 8 B, stk. 1, ske frakendelse af stats-
borgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for en strafbar hand-
ling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Side
1/2
19. august 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 9362
2027827