IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om en karensperiode for ansøgning om dansk statsborgerskab efter forfalden offentlig gæld kan indføres i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 5. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 93 (alm. del)

efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 93:

Vil ministeren kommentere sætningen "Även skulder till privata företag eller lik-

nande som gått vidare till Kronofogden kan medföra att du inte får bli svensk med-

borgare. Även om du har betalat dina skulder måste det gå en viss tid (cirka två år),

innan du kan bli svensk medborgare. Anledningen är att du ska visa att du kan vara

fortsatt skuldfri”, jf. den svenske myndighed Migrationsverkets hjemmeside (mi-

grationsverket.se), og vil ministeren på den baggrund redegøre for, i hvilket omfang

Sverige har strengere krav til, at udlændinge kan opnå indfødsret ved naturalisation

end Danmark, og i givet fald om dette giver ministeren anledning til at overveje at

stramme op, så udlændinge med forfalden gæld ikke fremover kan opnå dansk ind-

fødsret uden en karensperiode, hvor de skal bevise, at de ikke bare afdrager lidt for

at få indfødsret, men at de kan holde sig gældfrie i en periode forud for ansøgning?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et

bidrag fra ambassaden i Stockholm for så vidt angår de svenske regler om statsbor-

gerskab særligt i forhold til gæld. Ambassaden oplyser følgende:

”Reglerne for erhvervelse af svensk statsborgerskab ved naturalisation

findes i § 11 i medborgarskapslagen, ifølge hvilken ansøgeren skal have

haft og kan forventes at have et ”hederligt levnadssätt”.

Ifølge det svenske justitsministerium indgår som en del af undersøgelsen

af et ”hederligt levnadssätt” bl.a. en kontrol af, om ansøgeren har begået

eller er mistænkt for at have begået kriminalitet eller af andre årsager ikke

kan forventes at have et ”hederligt levnadssätt”. I praksis er det ofte trod-

sighed og manglende vilje til at opfylde sine forpligtelser over for det of-

fentlige (”göra rätt för sig”) og manglende betaling af forfaldne under-

holdsbidrag, der tages i betragtning. Afgørende er ansøgers vilje til at op-

Side

1/3

27. april 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 5471

1961103

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om en karensperiode for ansøgning om dansk statsborgerskab efter forfalden offentlig gæld kan indføres i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

fylde sin betalingsforpligtelse, f.eks. dokumenteret gennem afdragsord-

ning eller anden aftale med borgeren. Den, der uden acceptable grunde

har undladt at opfylde sine forpligtelser, men som betaler sin gæld kort

før eller i forbindelse med en ansøgning om svensk statsborgerskab, bliver

ikke straks taget i betragtning som svensk statsborger. Der kræves heref-

ter en vis karensperiode, hvor ansøgeren viser sin hensigt om fortsat at

opfylde sine forpligtelser i fremtiden.

En detaljeret redegørelse for gældens betydning for naturalisation findes

i Migrationsöverdomstolens afgørelse MIG 2016:12 (MIG 2016:12|la-

gen.nu). Afgørelsen har desuden tilknytning til Danmark. Af afgørelsen

fremgår bl.a. følgende:

”Ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder kravet om at have haft og

kan forventes at have et ”hederligt levnadssätt”, skal Migrationsverket

tage hensyn til, hvad gældsætningen vedrører samt gældens antal, om-

fang og alder. Gældsudviklingen over tid skal også indgå i vurderingen un-

der hensyntagen til vedkommendes egen indsats for at afvikle gælden. Det

kan ikke udelukkes, at andre forhold i nogle tilfælde kan påvirke vurderin-

gen, såsom omstændighederne omkring en gælds opståen. Afgørende for

vurderingen af, om statsborgerskab kan gives eller ej, er, om det samlede

billede af gældsætningen og vedkommendes handlinger fremstår som for-

eneligt med en person, der stræber efter at opfylde sine forpligtelser. Hvis

spørgsmålet besvares benægtende, tildeles vedkommende ikke statsbor-

gerskab.”

Som en præcisering tilføjer det svenske justitsministerium, at kravet om

”hederligt levnadssätt” således ikke vedrører gæld i form af almindelige

lån (f.eks. boliglån), men situationer, hvor den, der ansøger om statsbor-

gerskab, ikke har bestræbt sig på at opfylde sine forpligtelser, f.eks. i for-

hold til at betale sin gæld, sit underhold eller sine skatter.”

For så vidt angår de danske regler om dansk statsborgerskab i forhold til gæld,

kan det oplyses, at det følger af § 22 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021

om naturalisation, at en ansøger ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv

socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bi-

stand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om bør-

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) studielån (SU-lån),

6) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel

boligstøtte,

Side

2/3

7) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdrags-

ordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren,

8) kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover,

9) bøder til politiet og offerbidrag,

10) retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager eller

11) skatter og øvrige afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes

forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Gæld til det offentlige, som ikke kan rubriceres under cirkulæreskrivelsens § 22, nr.

1-11, er ikke til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Når en ansøger ikke længere har gæld til det offentlige, kan ansøgeren blive optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, forudsat at de øvrige betingelser er

opfyldt.

Der blev den 20. april 2021 indgået en ny aftale om indfødsret mellem regeringen

(Socialdemokratiet) samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance,

hvor bl.a. kravet om, at en ansøger ikke må have forfalden gæld til offentlige, blev

udvidet til at omfatte flere typer af forfalden gæld, således at også forfalden SU-

lån, bøder til politi og offerbidrag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager

og fogedsager samt visse kontrolafgifter til trafikselskaber vil være til hinder for at

blive dansk statsborger. Aftalen er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni

2021 om naturalisation.

Jeg har på den baggrund ikke umiddelbart planer om at foreslå en ændring af kravet

i cirkulæreskrivelsen om, at en ansøger ikke må have gæld til det offentlige.

Mattias Tesfaye

Nicolai Holm Larsen

Side

3/3