Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 9. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 100 (alm.
del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 100:
Vil ministeren redegøre for, om naturaliserede nordiske statsborgere fra MENAPT-
lande er omfattet af de lempeligere regler beskrevet i cirkulæreskrivelse om natu-
ralisation af 17. juni 2021, jf. § 7, stk. 3, samt i bilag 3a og bilag 4, således at de kan
optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse allerede efter to års ophold i Dan-
mark uden at have bestået indfødsretsprøven og prøve i Dansk 3? Vil ministeren i
givet fald redegøre for, om det er muligt inden for rammerne af Danmarks interna-
tionale forpligtelser at forhindre dette, og vil regeringen tage initiativ til at gøre det,
så lande som Sverige ikke bliver et trinbræt til nemmere dansk indfødsret for ikke-
vestlige indvandrere?
Svar:
1.
Det er som udgangspunkt en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab,
at en ansøger har haft ni års uafbrudt ophold i Danmark, jf. § 7, stk. 1, i cirkulære-
skrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021. Det fremgår dog af cirkulæreskrivelsens § 7, stk.
3, at statsborgere fra nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse efter to års uafbrudt ophold her i landet. Der er ikke i cirkulæreskrivel-
sen et krav om, hvordan det nordiske statsborgerskab er erhvervet.
For så vidt angår betingelsen i cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1, om, at ansøgeren
skal dokumentere danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannel-
sernes Prøve i Dansk 3 eller én af de i cirkulæreskrivelsens bilag 3.a angivne prøver,
fremgår det af bilag 3.a, nr. 21, at en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller
norsksproget grundskole anses som tilstrækkelig for at opfylde sprogkravet for
svensk- eller norsktalende ansøgere. Det er ikke et krav, at ansøgeren er svensk
eller norsk statsborger.
For så vidt angår betingelsen om en bestået indfødsretsprøve i cirkulæreskrivelsens
§ 24, stk. 3, er svensk- eller norsktalende ansøgere, der har bestået en afgangsprøve
fra en svensk- eller norsksproget grundskole, undtaget herfor, jf. nr. 5 i bilag 4 til
Side
1/2
30. maj 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 7011
1986285