IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om personer, der fjernes fra lovforslag om indfødsrets meddelelse på foranledning af PET, også mister deres opholdsret, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 29. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 10

(alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (NB) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 10:

Vil ministeren redegøre for, om personer, der fjernes fra lovforslag om indfødsrets

meddelelse, fordi Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at den pågældende kan

udgøre en fare for statens sikkerhed, også mister deres opholdsret, og hvis svaret

er benægtende, vil ministeren så være med til at arbejde for, at personer, der af

Politiets Efterretningstjeneste vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed,

fremover mister deres opholdsret?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der efter de gældende reg-

ler i udlændingeloven er mulighed for at inddrage en udlændings opholdstilladelse,

hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Derudover kan en

udlænding udvises administrativt, hvis udlændingen må anses for en fare for sta-

tens sikkerhed.

Det følger således af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2, at en tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når der foreligger oplysninger om

forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, ville udelukke udlæn-

dingen fra opholdstilladelse. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen må an-

ses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1. Der vil

i sådanne tilfælde altid skulle ske inddragelse af opholdstilladelsen, medmindre

dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 19 a, stk. 3, jf. § 26, stk. 2. Afgørelsen træffes af den myndig-

hed, der i øvrigt behandler sagen.

Derudover følger det af udlændingelovens § 25, nr. 1, at en udlænding administra-

tivt kan udvises, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Af-

gørelsen træffes af Udlændinge- og Integrationsministeriet og kan indbringes for

domstolene efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b, jf. udlændingelovens §

46 g. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter bl.a. § 25,

Side

1/4

28. februar 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indføfdsretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 18742

1889658

IFU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om personer, der fjernes fra lovforslag om indfødsrets meddelelse på foranledning af PET, også mister deres opholdsret, til udlændinge- og integrationsministeren

medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, jf. dog nedenfor om udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

For så vidt angår udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed følger

det af artikel 27 i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), som er

gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457

af 6. oktober 2020), at retten til indrejse og ophold kan begrænses af hensyn til den

offentlige sikkerhed.

Vurderingen af, om en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed,

foretages af justitsministeren på baggrund af en indstilling fra Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET). Denne vurdering lægges til grund af myndighederne ved afgø-

relse af sager efter udlændingeloven, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1.

Der er i forarbejderne til udlændingelovens § 25 (lovforslag nr. L 32 om ændring af

udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning på FNs Sikkerheds-

råds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme))

nærmere redegjort for, hvad begrebet statens sikkerhed omfatter. Om hensynet til

statens sikkerhed og vurderingen heraf fremgår således følgende af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side

772:

”Det fremgår af forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse i udlændinge-

loven af 1983 (betænkning nr. 968/1982, side 164-165), at hensynet til sta-

tens sikkerhed især omfatter de interesser, der værnes af straffelovens kapi-

tel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13

(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder), men

at formuleringen ikke udelukker, at også andre interesser af stor samfunds-

mæssig betydning kan tages i betragtning. Det fremgår endvidere af forarbej-

derne, at det i folkeretten, herunder menneskerettighedskonventionerne, er

almindeligt anerkendt, at hensynet til statens sikkerhed kan begrunde udvis-

ning af en udlænding, og at en sådan regel må anses som en nødvendig be-

standdel af landenes beredskabsforanstaltninger bl.a. til imødegåelse af in-

ternational terroristvirksomhed.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 25 er i praksis givet et me-

get snævert anvendelsesområde.

(…)

Politiets Efterretningstjeneste vil i overensstemmelse med sine arbejdsopga-

ver naturligt være beskæftiget med at efterforske sager også vedrørende ud-

lændinge. Der vil kunne være tale om, at der i forbindelse med efterforsknin-

gen træffes forskellige præventive foranstaltninger, at der indhentes retsken-

delser eller gennemføres forskellige former for overvågning. Grundlaget for

Politiets Efterretningstjenestes aktiviteter i forbindelse med en sådan efter-

forskning vil i sagens natur være en vurdering fra efterretningstjenestens side

Side

2/4

af, at der er rimelig grund til at undersøge, om den pågældende udlænding

udgør eller vil kunne komme til at udgøre en fare for statens sikkerhed.

Det er klart, at ikke alle udlændinge, som Politiets Efterretningstjeneste

måtte have indledt en efterforskning imod, vil falde inden for rammerne af

den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 1, om, at udlændingen må anses for

en fare for statens sikkerhed. Der skal således konkret være tale om en mere

kvalificeret fare, for at dette må anses for at være tilfældet.

Begrebet statens sikkerhed skal fortsat forstås i overensstemmelse med det

i betænkning nr. 968/1982 anførte.”

Begrebet statens sikkerhed i udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal ifølge forar-

bejderne til bestemmelsen forstås i overensstemmelse med ovennævnte lovbe-

mærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 766.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan videre oplyse, at det fremgår af § 21

i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at hvis justitsmini-

steren meddeler, at det af PET vurderes, at en ansøger om dansk indfødsret kan

være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsrets-

udvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Det kan i den forbindelse oplyses, at en bestemmelse, hvorefter det af PET vurde-

res, om en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, første gang blev indsat

i en cirkulæreskrivelse om naturalisation ved cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni

2002 om nye retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Dette skete i forlængelse af den under pkt. 2 nævnte lovændring (lovforslag nr. L

32 om ændring af udlændingeloven (Initiativer mod terrorisme m.v. – opfølgning

på FN´s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse

af terrorisme)).

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende, jf. Folke-

tingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 755 f.:

”Lovforslaget lægger op til, at der – som fundament for indsatsen for at be-

kæmpe terrorisme – sikres en markant styrkelse af samarbejdet mellem ud-

lændingemyndighederne, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efter-

retningstjeneste i udlændingesager. Lovforslaget indebærer således en vi-

dere adgang til udveksling af oplysninger myndighederne imellem end i dag.

(…)

Flere af de problemstillinger, der behandles i lovforslaget, gør sig også gæl-

dende i forbindelse med meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation.

Side

3/4

Efter grundlovens § 44, stk. 1, sker naturalisation ved lov, og de nærmere be-

tingelser for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er fastlagt ved

et forlig mellem et bredt flertal af Folketingets partier. Disse betingelser er

beskrevet i cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999 om dansk indfødsret ved natura-

lisation. Det vil derfor ikke være relevant med lovgivningsinitiativer på dette

område. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil i stedet

drøfte med Folketingets Indfødsretsudvalg, hvilke ændringer i den hidtidige

praksis der er anledning til at gennemføre.”

De daværende regeringspartier (Venstre og Konservative) og Dansk Folkeparti ind-

gik herefter den 7. maj 2002 en ny aftale om indfødsret, som blev udmøntet i cir-

kulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for optagelse på lov-

forslag om indfødsrets meddelelse. Det fremgik af cirkulæreskrivelsens § 21, at hvis

justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en

ansøger om dansk indfødsret kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges

sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg beslutter at udelukke en ansøger fra opta-

gelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en given periode på baggrund af

en vurdering fra PET om, at den pågældende kan være en fare for statens sikkerhed,

vil den pågældende ikke som følge af denne vurdering miste sin opholdstilladelse.

Hvis den pågældende imidlertid må anses for at være til fare for statens sikkerhed

vil dette dog kunne få konsekvenser for vedkommendes opholdsret efter udlæn-

dingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse eller udvisning, som beskre-

vet ovenfor.

Jeg er af den opfattelse, at det er velbegrundet, at der i de forskellige regelsæt skel-

nes mellem, hvornår en udlænding kan være til fare for statens sikkerhed, og hvor-

når en udlænding må anses for at være til fare for statens sikkerhed, da der, som

det fremgår ovenfor, er tale om forskellige sagstyper med forskellige retsvirkninger

og vurderinger, og jeg vil på den baggrund ikke foreslå en ensretning af reglerne.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

4/4