Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2590704_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
8. juni 2022
Kontor:
Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Malene Brixen Lynggaard
Jensen
Sagsnr.: 2022-0032/09-0181
Dok.:
2439173
Besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. maj 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Mattias Tesfaye
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om status på arbejdet med at finde flere anstatspladser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 94 Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ventelisterne
på anstaltspladser i Grønland vokser. Sidste år
gik der mere end 70 dømte frit rundt i samfundet uden at få plads
til at afsone deres foranstaltninger. Et tal der fortsætter med at
stige, hvis ikke der sikres flere pladser og ressourcer. Tidligere
justitsminister Nick Hækkerup udtalte i 2020, at der var påbe-
gyndt et arbejde for at finde flere anstaltspladser for at kunne
forhøje foranstaltningsniveauet yderligere. Hvad er status på
dette arbejde, og hvornår kan anstalterne forvente at få foran-
staltningsniveauet hævet?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst føl-
gende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Kriminalforsorgen i Grøn-
land. Kriminalforsorgen kan på denne baggrund oplyse, at det
er korrekt, at ventelisten til anstaltsanbringelse er steget sam-
menlignet med tidligere år. Det skyldes bl.a., at belægssituatio-
nen i 1. kvartal 2022 har været præget af et stort antal tilbage-
holdte, hvoraf en stor del har fået fuldbyrdelse til direkte afso-
ning. Dette har medført, at det kun har været muligt at indkalde
ganske få fra ventelisten, og at antallet af dømte på fri fod, der
afventer indsættelse i en anstalt i Grønland, er steget. Den 16.
maj 2022 var der 84 personer på fri fod, der afventede indsæt-
telse i en anstalt i Grønland. Denne opgørelse omfatter bl.a. 9
personer, der var udeblevet fra afsoning og 6 personer, der
havde fået udsættelse med afsoning.”
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at ministeriet er opmærksom på
Naalakkersuisuts ønske om at hæve foranstaltningsniveauet i kriminallo-
vens § 147, således at der gives mulighed for at idømme længere foranstalt-
ninger for de helt alvorlige personfarlige sager, som bl.a. drab, hvor maksi-
mumforanstaltningen i dag er 10 år. Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede
har således i et brev til justitsministeren af 2. maj 2022 fremsat ønske om,
at denne hæves til 16 år, men således at det sikres, at det ikke medfører øget
pres på ventelisterne til anstaltsanbringelse.
Det kan endvidere oplyses, at der ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 er indsat
et stk. 3 i kriminallovens § 77 om voldtægt, hvoraf det fremgår, at der ved
fastsættelse af foranstaltning skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om status på arbejdet med at finde flere anstatspladser, til justitsministeren
er forbundet med lovovertrædelsen, når den er begået mod en person under
18 år. Bestemmelsen indebærer en forhøjelse på 50 pct. af foranstaltnings-
niveauet for voldtægt af og andet seksuelt forhold til mindreårige. Der er
med lovændringen tale om en nyskabelse i kriminalloven, idet der for første
gang lovgives med det formål at udstikke nærmere retningslinjer om det
konkrete foranstaltningsniveau for overtrædelse af en bestemmelse i krimi-
nalloven samt med den virkning, at foranstaltningsniveauet forhøjes i for-
hold til gældende ret.
En yderligere forhøjelse af foranstaltningsniveauet i kriminalloven vil
kunne ske enten ved et etablere flere anstaltspladser for at sikre, at der ikke
kommer til at gå længere tid fra domsafsigelse til fuldbyrdelse af anstalts-
domme, eller ved at de eksisterende anstaltspladser anvendes anderledes.
Der er ikke i forbindelse med aftalen om kriminalforsorgens økonomi for
2022-2025 afsat midler til at tilvejebringe yderligere anstaltspladser.
Justitsministeriet har på den baggrund et igangværende arbejde med henblik
på at undersøge, om de eksisterende anstaltspladser kan anvendes anderle-
des for dermed at frigive anstaltskapacitet. Hvis dette er muligt vil der være
mulighed for, at de frigivne pladser i stedet vil kunne anvendes til at ned-
bringe ventelisten.
Justitsministeriet har i øvrigt bedt kriminalforsorgen overveje, om der kan
iværksættes andre konkrete initiativer, som kan nedbringe ventelisten. Kri-
minalforsorgen har i den forbindelse foreløbigt oplyst, at der arbejdes med
overbelæg i de grønlandske anstalter, i det omfang det er forsvarligt herun-
der bl.a. ift. antallet af tilbageholdte.
Side 3/3