Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2594003_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 15-06-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMFG
Sagsnr.: 2207626
Dok. nr.: 2280293
Folketingets Grønlandsudvalg har den 10. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 91
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 91:
”DR1 Søndag bragte søndag 8. maj et indslag om tvangsopsætning af spiral i unge
grønlandske kvinder sidst i 1960’erne og ‘70’erne. Ministeren bedes redegøre for,
hvorfor danske myndigheder dengang besluttede ’spiralkampagnen’. Ministeren be-
des desuden redegøre for det lovgivningsmæssige grundlag for spiralkampagnen
samt for, hvornår kampagnen stoppede”
Svar:
Den danske regering og Grønlands Naalakkersuisut er enige om at iværksætte en hi-
storisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden
Verdenskrig og til i dag. Kommissoriet for den historiske udredning skal foreligge med
udgangen af oktober 2022. Regeringen og Naalakkersuisut vil samtidig realisere Grøn-
lands Parlament, Inatsisartuts beslutning om, at der iværksættes en uvildig udredning
af spiral-sagen.
I respekt for de berørte grønlandske kvinder og deres familier, så er regeringen og
Naalakkersuisut enige om, at Sundhedsministeriet i tæt samarbejde med Sundheds-
departementet i Grønland færdiggør den fælles afdækning af spiral-sagen, som alle-
rede er igangsat. Denne afdækning, hvor vi har fokus på at indsamle og systematisere
det relevante materiale i særligt arkiverne, offentliggøres særskilt. Og resultaterne af
afdækningen vil herefter indgå i den historiske udredning, der forestås af uafhængige
forskere.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mathilde Fage Glasius