Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7403
Doknr.
487337
Dato
24-11-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 27. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 9:
”I relation til det fælles Grønlandsk-Dansk
tværgående arbejde for en styrket
indsats for udsatte børn og unge i Grønland, er det så Regeringen og
Naalakkersuisuts holdning, at der er etableret nok forebyggende initiativer til at
nedbringe det meget høje antal sager, der er kategoriseret
”rød”
i de
kommuner, hvor der indgår sags- og tyngdelister og inddeling af sager i
kategori
”rød”, ”gul”, og ”grøn”?
Der henvises til Status på målopfølgning og
implementering hvor det fremgår, at kommunerne arbejder ud fra et
bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen i Grønland ift. graden af
omsorgssvigt. Her er kategorien
”rød”
udtryk for høj risiko og at barnet er udsat
for langvarig tung belastning, hvilket kræver handling straks.”
Svar:
Jeg er glad for, at Naalakkersuisut og den danske regering i oktober 2019 blev
enige om i fællesskab at styrke samarbejdet om indsatsen for udsatte børn og
unge i Grønland, herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og forebygge
omsorgssvigt. Arbejdet har resulteret i 16 anbefalinger, som tilsammen skal
bidrage til en større trivsel og en sundere udvikling for børn og unge i Grønland
samt sikre, at barnets tarv altid sættes først.
Regeringen og Naalakkersuisut følger implementeringen af initiativerne tæt
bl.a. gennem en halvårlig afrapportering
(Status på målopfølgning og
implementering).
Spørgeren henviser i sit spørgsmål til data fra den første
afrapportering, som gælder for 1. halvår 2021. Det skal bemærkes, at
afrapporteringen foretages sideløbende med, at initiativerne implementeres, og
at nogle af initiativernes effekt derfor først vil blive afspejlet på længere sigt.
Det er helt afgørende at udviklingen vendes, så færre børn i Grønland fremover
omsorgssvigtes. Både Naalakkersuisut og regeringen har derfor en klar
forventning og ambition om, at de igangsatte 16 initiativer vil hjælpe flere børn i
Grønland til en tryggere barndom, og at det derfor også vil blive afspejlet i de
kommende afrapporteringer. Det gælder ikke mindst ift. en nedbringelse af
antallet af såkaldte
”røde”
sager, som spørgeren henviser til.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1