Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2578373_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalget
[email protected]
Aaja Chemnitz Larsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/08443
Grønlandsudvalget har i brev af 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 85
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chem-
nitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 85:
”Særlige
omstændigheder gør, at enkelte kommuner i Grønland ikke kan indhente
specifikke data om ansættelser tilbage i tiden. Dette bliver et problem, når grøn-
landske borgere ønsker at søge om tidlig pension. Ministeren oplyse i svar på FÆU
alm. del
spm. 14, at ministeren ift. dokumentation af ansættelser på Færøerne vil
afdække borgernes muligheder for at indhente oplysninger om arbejdsmarkedshi-
storik på Færøerne. Vil ministeren afdække det samme forhold i Grønland? Hvad
er ministerens holdning til at indføre en fælles dispensationsordning, der gælder for
Grønland og Færøerne, eftersom begge lande har samme udfordringer med at
skaffe data, der dokumenterbart er mistet de respektive steder?”
Svar:
Jeg er rigtig glad for, at vi med aftalen om en ny ret til tidlig pension fandt en løs-
ning, så dem med de længste og ofte mest slidsomme arbejdsliv kan trække sig
værdigt tilbage. Og jeg er rigtig glad for, at arbejdsmarkedsanciennitet optjent i
hele Rigsfællesskabet kan tælle med
det vil jeg endnu engang gerne kvittere for.
Tidlig pension er en dansk pensionsordning baseret på registeroplysningerne om
arbejdsmarkedsanciennitet. Anciennitet optjent på Færøerne og i Grønland,
EU/EØS, Schweiz og Storbritannien tæller med i anciennitetsopgørelsen på lige
fod med anciennitet optjent i Danmark. Udbetaling Danmark har ikke automatisk
registerdata til rådighed fra disse lande, og ansøgeren vil derfor selv skulle supplere
med dokumentation for anciennitet optjent i disse lande.
Jeg er bekendt med, at det desværre kan være forbundet med udfordringer at skaffe
dokumentation for anciennitet tilbage i tid
det gælder ikke mindst for anciennitet
optjent på Færøerne og i Grønland.
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om at enkelte kommuner i Grønland ikke kan indhente specifikke data om ansættelser tilbage i tiden i forbindelse med ansøgninger om tidlig pension, til beskæftigelsesministeren
Som nævnt i besvarelsen af GRU spørgsmål nr. 77 af 25. april 2022, som jeg i øv-
rigt kan henvise til, er der ikke aktuelle planer om at igangsætte eller etablere sær-
ordninger eller dispensationsordninger for Grønland, rigsfællesskabet eller for an-
dre grupper i øvrigt.
Men som også nævnt har jeg igangsat en afdækning af borgernes muligheder for at
indhente oplysninger om arbejdsmarkedshistorik i rigsfællesskabet med inddra-
gelse af myndighederne på Grønland og Færøerne og eventuelle relevante arkiver.
Jeg er meget optaget af, at tidlig pension kommer dem til gavn, som ordningen er
tiltænkt, og derfor følger jeg også udviklingen af ordningen tæt. Frem til 30. april
2022 har ca. 35.600 borgere fået ret til tidlig pension, dvs. fået fuld eller delvis an-
ciennitet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2