Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2561510_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 79 alm. del stillet af udvalget den 28. marts
2022 efter ønske fra Anja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
Erhvervsministeriet giver i et skriftligt svar til Sermitsiaq udtryk for, at det
er nødvendigt, at det statsejede selskab DanPilot opererer i Grønland som
lodsfirma i konkurrence med det grønlandske lodsfirma Imaq Lods, indtil
Imaq Lods kan overtage driften i Grønland, jf. » Erhvervsministeriet: Imaq
Pilot har ikke ressourcer nok«, Sermitiaq.ag, den 8. marts 2022. Hvad er
ministeriets definition af, hvornår kapaciteten i Grønland er nået? Er der
indgået en dialog med Imaq Lods om den videre drift, herunder lagt en kø-
replan for lokal overtagelse af opgaverne eller taget initiativ til at indgå en
aftale?
Svar:
I forhold til lodskapacitet i Grønland har jeg forelagt spørgsmålet for Sø-
fartsstyrelsen, som har oplyst følgende:
“Imaq Pilot råder i dag over to certificerede lodser,
og har i perioden 30.
januar 2022
30. marts 2022 indsendt ansøgninger om at få oprettet otte
personer som lodsaspiranter. Det vil sige aspiranter som på sigt vil kunne
få lodsrettigheder som certificeret lods. Søfartsstyrelsen er i løbende dialog
med Imaq Pilot om bl.a. lodseriets ønsker om uddannelse af nye lodser.
Med den hidtil anvendte praksis for lodstjenester viser de senere års erfa-
ring, at der i en krydstogtssæson under normale forhold er et behov for en
kapacitet på mellem 20 og 30 certificerede lodser til de grønlandske far-
vande.”
Der er på den baggrund behov for en dialog mellem de relevante grønland-
ske og danske myndigheder samt de grønlandske lodserier om, hvordan
lodskapaciteten i Grønland kan opbygges. Dette skal bane vejen for, at for-
syningssikkerheden for lodser fremover kan varetages fra grønlandsk side,
og at DanPilot kan trækkes sig ud af det grønlandske lodsmarked.
Erhvervsministeriet har rakt ud til de grønlandske myndigheder for at på-
begynde dialogen snarest.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk