Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 28. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 76, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 76:
Ved årsskiftet 2020/2021 blev der indgået en ny aftale mellem forsvarsmi-
nisteriet og Air Greenland om Search and Rescue beredskab. I aftalen blev
to nye helikoptere taget i brug til Search and Rescue operationer. Hvilke
erfaringer er der med det nye beredskab, herunder de nye helikoptere?
Lever helikopterne op til at kunne operere i ekstreme vejrforhold, herun-
der i kulde?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22/04 - 2022
TANA
2022/002782
371066
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Forsvarskommandoen, som oplyser følgende:
”Search
and Rescue beredskabet i aftalen består af en redningshelikop-
ter i Kangerlussuaq på døgnberedskab året rundt samt en redningsheli-
kopter i Qaqortoq på 365 dages beredskab i perioden 0800-1600.
Den nye EC-225 redningshelikopter opererer fra Kangerlussuaq. EC-
225 redningshelikopterens rækkevidde medfører, at den kan flyve over
indlandsisen og indsættes i Search and Rescue operationer på Grøn-
lands østkyst. Den tidligere S-61 redningshelikopter måtte flyve via
Narsarsuaq i Sydgrønland for at tanke, for herefter at nå Grønlands
østkyst. Den nye redningshelikopters større rækkevidde forbedrer såle-
des anvendelsen i Search and Rescue operationer.
Grønland har med EC-225 redningshelikopteren fået en bedre red-
ningskapacitet, da helikopteren i højere grad end tidligere er indrettet
som redningshelikopter med kraftige lys, dual-hoist, kabine til patien-
ter, større hastighed og længere rækkevidde.
EC-225 redningshelikopterens operative begrænsning ved temperaturer
under minus 30 grader har medført behov for at flytte Search and
Rescue beredskabet fra Kangerlussuaq til Ilulissat i perioden december
til marts i både 2020/2021 og i 2021/2022. Flytningen af helikopterbe-
redskabet har ikke haft negativ indflydelse på gennemførte Search and
Rescue operationer.
Side 1 af 2