GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om Justitsministeriet i samarbejde med grønlandske myndigheder vil udarbejde en samlet vurdering og anbefaling for at få indført digitaliseringen af det grønlandske tinglysningsområde snarest, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt

Grønlandsudvalget 2021-22

GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 55

Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2022

Nordatlantkontoret

Søren de Paoli

2022-0032/09-0167

2325094

Besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om Justitsministeriet i samarbejde med grønlandske myndigheder vil udarbejde en samlet vurdering og anbefaling for at få indført digitaliseringen af det grønlandske tinglysningsområde snarest, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Vil

ministeren tilsende udvalget et notat, som forklarer den

problematik, der blev nævnt på Grønlandsudvalgets høring 9.

februar 2022 om fremtidens retsvæsen i Grønland, som om-

handler, at tinglysningssystemet i Grønland er forældet og ikke

digitaliseret som i Danmark? Vil ministeren herunder forklare,

hvad det er for barrierer, der indtil videre ikke har gjort det mu-

ligt at indføre et digitalt tinglysningssystem i Grønland og hvad

der skal til for, at det kan indføres?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Grønlands

Landsret og Retten i Grønland har oplyst, at de ikke er

bekendt med særlige juridiske hindringer i Grønland, som skulle be-

grænse mulighederne for implementering af et digitalt tinglysningssy-

stem. De eksisterende udfordringer vil kunne implementeres på

samme måde og med de samme lovindgreb, som da det digitale ting-

lysningssystem blev indført i Danmark.

Det Grønlandske Tinglysningslovsudvalg blev nedsat i 1995 med det

formål at finde en proces for implementeringen af et digitalt tinglys-

ningssystem i Grønland. Årsagen til, at udvalget ikke har afsluttet sit

arbejde, skyldtes primært, at det ikke er afklaret, hvad der i tinglys-

ningsmæssig henseende forstås ved en fast ejendom i Grønland, og

om der bør kunne stiftes pant i brugsret til jord. Udvalget valgte

–

så

længe dette ikke var afklaret

–

at udskyde spørgsmålet om den tekni-

ske løsning til brug for tinglysningen i Grønland. Tinglysningsretten

har oplyst, at den ikke ser betydelige hindringer i forhold til at flytte

den nuværende grønlandske tinglysning til Tinglysningsretten i Dan-

mark, hvor digital tinglysning vil kunne ske efter reglerne om tinglys-

ning af bygninger på fremmed grund, men det vil kræve nogen tilret-

ning af det danske digitale tinglysningssystem og yderligere ressour-

cer, ligesom der vil være nogle sproglige udfordringer.

Tinglysningsretten har overvejet muligheden for at rykke den nuvæ-

rende grønlandske tinglysning (Registreringen) fra Retten i Grønland

til Tinglysningsretten i Danmark, som

–

over et par år

–

vil kunne

digitalisere denne, hvorefter den eventuelt vil kunne flyttes tilbage til

Retten i Nuuk, som en del af det danske digitale tinglysningssystem.

Der vil dog i en sådan løsning skulle afklares flere juridiske og tekni-

ske problemer. En flytning af opgaven til Tinglysningsretten vil bl.a.

ikke løse problemerne om ejerskabet til jorden eller de problemer, der

Side 2/3

i dag findes med bygninger i Grønland, der har flere selvstændige byg-

ningsnumre.

Hertil er det væsentligt at bemærke, at Grønland betragtes som et

”usikkert tredjeland”, jf.

databeskyttelsesforordningens kapitel V og

retshåndhævelseslovens afsnit VII sammenholdt med EU-kommissi-

onens tilstrækkelighedsafgørelser i forbindelse med overførsel af per-

sonoplysninger. Det kræver derfor et overførselsgrundlag at overføre

personoplysninger til Grønland, herunder placere det grønlandske

tinglysningssystem i Danmark.

Derudover vil der navnlig være tekniske hindringer, idet tinglysnin-

gen, der i Grønland er benævnt Registreringen, i meget høj grad nu

hviler på fysiske dokumenter, der skal tilgås manuelt af brugerne. Der

kan være en række problemer i den forbindelse, fx at enkelte doku-

menter og en del henvendelser er på grønlandsk, ligesom alle papir-

dokumenter

–

indtil digitalisering har fundet sted

–

vil skulle sendes

fysisk frem og tilbage.

Tinglysningsretten og retterne i Grønland vil alle se positivt på et ini-

tiativ om digitalisering af tinglysningssystemet, herunder fx nedsæt-

telse af en ny arbejdsgruppe, der kan udarbejde en samlet vurdering

og anbefaling for digitaliseringen af det grønlandske tinglysningsom-

råde.

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at etableringen af et digitalt ting-

lysningssystem for Grønland vil være forbundet med betydelige øko-

nomiske omkostninger.”

Som det fremgår af Domstolsstyrelsens udtalelse, er der en række væsent-

lige principielle spørgsmål af juridisk, praktisk og teknisk karakter, som

endnu ikke af afdækket. Justitsministeriet vil indgå i en drøftelse heraf med

Domstolsstyrelsen, hvis Naalakkersuisut måtte have et ønske om, at arbejdet

med en opdatering, herunder en digitalisering, af det grønlandske tinglys-

ningssystem prioriteres. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besva-

relse af 4. marts 2022 af spørgsmål nr. 53 (Alm. del) til Folketingets Grøn-

landsudvalg.

Side 3/3