Ministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Grønlandsudvalget har den 8. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (alm.
del) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 66:
Krigen i Ukraine betyder, at der er kommet mange flygtninge. Lovene i Danmark
bliver hastigt ændret, så man nemt kan tage imod disse mennesker, og få dem ak-
tiveret på arbejdsmarkedet hurtigt. Flygtningeområdet i Grønland er et dansk an-
svarsområde. Såfremt Naalakkersuisut skulle beslutte, at Grønland tager imod et
mindre antal flygtninge fra Ukraine, hvilke muligheder er der da for ministeren
m.h.t. at ændre i lovgivningen hurtigt for indrejse og arbejdstilladelse i Grønland,
således at der bliver lettere mulighed for ukrainske flygtninge for at arbejde og op-
holde sig Grønland i stil med de ændringer, der er foretaget i dansk lovgivning?
Svar:
Folketinget har den 16. marts 2022 vedtaget lov nr. 324 om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Loven trådte i kraft den 17. marts
2022.
Loven indeholder i § 42 en territorialbestemmelse, hvorefter lovens §§ 1-34 – dvs.
reglerne om meddelelse af midlertidig opholdstilladelse mv. – ved kongelig anord-
ning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland (og Færøerne) med de ændrin-
ger, som de grønlandske (og de færøske) forhold tilsiger.
I forarbejderne til territorialbestemmelsen er det anført, at Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet – hvis der udtrykkes ønske herom – vil gennemføre den videre
proces i forhold til udstedelse af en anordning hurtigst muligt.
Det bemærkes, at det færøske landsstyre har tilkendegivet et ønske om, at loven
delvist sættes i kraft for Færøerne for så vidt angår de regler, der omhandler med-
delelse mv. af midlertidig opholdstilladelse. Der er på den baggrund igangsat et ar-
bejde med henblik på, at et udkast til anordning hurtigst muligt kan behandles i
Lagtinget.
Side
1/2
29. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 3987
1930317