Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2479358_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-36837
JTFM
12. november 2021
GRU alm. del
–
svar på spørgsmål 6 fra Aki-Matilda Høegh-
Dam (SIU) stillet den 15. oktober 2021.
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens svar på GRU alm. del
–
spm. 117
(Folketingsåret 2020-21) bedes ministeren uddybe, om man i ministerens
svar, der går på, at Grønland ikke vil have noget folkeretligt krav på fortsat
at modtage økonomisk støtte fra Danmark, hvis Grønland bliver
selvstændigt eller får fri association med Danmark, har taget højde for
Danmarks forpligtelser under FN pagtens bestemmelser, der fastslår, at
medlemslande med kolonier skulle hjælpe kolonierne med at udvikle
selvstændighed og danne frie politiske institutioner. Ville Grønland med
andre ord have været omfattet af FN pagtens bestemmelser, der fastslår,
at medlemslande med kolonier skulle hjælpe kolonierne med at udvikle
selvstændighed og danne frie politiske institutioner, såfremt Grønland
havde haft status som koloni i efterkrigsårene, frem for at blive indlemmet
som et amt i Danmark ved grundlovsændringen i 1953?
Svar
I besvarelsen af GRU alm. del - spm. 117 (Folketingsåret 2020-21) er der
taget højde for det relevante folkeretlige grundlag, herunder Danmarks
forpligtelser under FN-pagten, som også beskrevet i selvstyrelovens
lovbemærkninger og forarbejder.
Der har ikke i besvarelsen af GRU alm. del - spm. 117 (Folketingsåret
2020-21) været grundlag for at vurdere, hvordan de folkeretlige
forpligtelser ville have været, hvis Grønland havde haft status som koloni
frem for at blive en ligestillet del af riget i 1953.
FN-pagten gør med artikel 1, stk. 2, respekt for grundsætningen om
folkenes selvbestemmelse til en del af FN’s formål, men giver ikke i sig
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om Grønland ikke vil have noget folkeretligt krav på fortsat at modtage økonomisk støtte fra Danmark, hvis Grønland bliver selvstændigt eller får fri association med Danmark, til udenrigsministeren
2
selv krav på uafhængighed for ikke selvstyrende områder, herunder
kolonier.
FN-pagten etablerer i stedet med Kapitel XI et særligt beskyttelsesregime
for såkaldt ”ikke-selvstyrende områder”. Herefter er en grundsætning, at
indbyggere i ikke fuldt selvstyrende områders ”[…] interesser er af
afgørende betydning […]”, og stater,
der har ansvar for sådanne områder,
forpligter sig ”[…] til, indenfor [FN-pagten],
at fremme til det yderste disse
Områders Indbyggeres Velfærd […]”, herunder ved at ”fremme Selvstyre,
ved at tage behørigt Hensyn til Folkenes politiske Ønsker og støtte dem i
den fremadskridende Udvikling af deres frie politiske Institutioner i
overensstemmelse med hvert Omraades og dets Befolkningers særlige
Forhold samt disses forskellige Udviklingsgrad” jf. FN-pagtens
Kapitel
XI, artikel 73, litra b.
Grønland figurerede i perioden 1945-1954 på listen over ikke-selvstyrende
områder under FN-pagten. Grønland blev en ligestillet del af riget med
ændringen af grundloven i 1953, hvor Grønlands kolonistatus blev
ophævet, hvilket blev taget til efterretning i 1954 i
FN’s
Generalforsamlings resolution 849 (IX). Processen er eksempelvis
beskrevet i DIIS’ historiske udredning ”Afvikling af Grønlands
kolonistatus 1945-54
– en historisk udredning” fra 2007.
Om udviklingen i Grønland, herunder dannelse af frie politiske
institutioner, spørgsmålet om Grønlands adgang til selvstændighed og den
økonomiske ordning mellem Danmark og Grønland, kan følgende
oplyses:
Hjemmestyrekommissionen skriver i sin betænkning 837/1978 om
hjemmestyre i Grønland, bind 1, side 20, bl.a.:
”[…]
formålet med
indførelse af hjemmestyre i Grønland er […]
overførsel af kompetence og ansvar fra danske politiske og administrative
organer til grønlandske politiske og administrative organer - det
kommende hjemmestyre […]. Heri ligger ikke alene, at grønlandske
organer skal styre og administrere de samfundsopgaver, som overtages,
men også, at de selv skal formulere opgaverne og fastsætte de regler, der
skal administreres efter. Det bliver altså grønlandske politikere, der får
ansvaret for, at Grønland styres og administreres på grønlandske
betingelser og efter grønlandske målsætninger.”
Grønlands hjemmestyre overtog under hjemmestyreordningen fra 1979
stort set samtlige de sagsområder, som Hjemmestyrekommissionen havde
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om Grønland ikke vil have noget folkeretligt krav på fortsat at modtage økonomisk støtte fra Danmark, hvis Grønland bliver selvstændigt eller får fri association med Danmark, til udenrigsministeren
3
forudsat, blev overført til hjemmestyret, og i 2009 blev lov om Grønlands
hjemmestyre (hjemmestyreloven) afløst af lov om Grønlands selvstyre
(selvstyreloven).
Det anføres i de almindelige bemærkninger til forslaget til selvstyreloven
(lovforslag nr. L. 128, fremsat den 5. februar 2009; afsnit 1.1. i de
almindelige bemærkninger) bl.a.:
”Baggrunden
for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlands
landsstyre ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem
Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks
selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne af det
eksisterende rigsfællesskab.
[…]”
Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte ordningen for
beslutningen og gennemførelse af en beslutning om Grønlands
selvstændighed, jf. selvstyrelovens § 21.
Under hjemmestyreordningen kunne hjemmestyret beslutte at overtage
sagsområder med statsligt tilskud med henblik på at muliggøre
hjemmestyreordningens forudsætning om overførsel af ansvar og
kompetence fra Danmark til Grønland. Det fremgår således af
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget til
hjemmestyreloven (lovforslag nr. L. 18, fremsat den 6. oktober 1978; de
særlige bemærkninger til §§ 4, 5 og 7):
”Da
Grønland i hvert fald ikke i en årrække vil have mulighed for
selvfinansiering i større omfang, er det foreslået, at en overgang af
sagsområder til hjemmestyret skal kunne ske, dels således, at
hjemmestyret selv overtager finansieringen af det pågældende område, dels
således, at der i forbindelse med områdets overgang ydes et statstilskud.”
Statens tilskud blev ydet som et samlet årligt tilskud.
Med selvstyreloven blev der vedtaget en ny ordning for den økonomiske
ordning mellem Danmark og Grønland, som bl.a. indebærer, at statens
årlige tilskud er fastsat i selvstyreloven, og at muligheden for at overtage
yderligere sagsområder med statsligt tilskud bortfaldt. Statens tilskud til
Grønland udgør 3,9 mia. kr. i 2021.
Retten til selvbestemmelse for de implicerede folk kan udvikle sig i flere
retninger og med forskelligt indhold. Det er udviklingen i forholdet
mellem Grønland og Danmark et vidnesbyrd om. Ophævelsen af
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om Grønland ikke vil have noget folkeretligt krav på fortsat at modtage økonomisk støtte fra Danmark, hvis Grønland bliver selvstændigt eller får fri association med Danmark, til udenrigsministeren
4
Grønlands kolonistatus i 1953, indførelsen af hjemmestyre i Grønland i
1979 og af selvstyre i 2009 er således en konkret udmøntning af det
grønlandske folks ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten.
Princippet i FN-pagtens artikel 1, stk. 2, udgør et væsentlig fundament og
grundlag for selvstyreloven og den ordning, der gælder, såfremt det
grønlandske folk måtte træffe beslutning om Grønlands selvstændighed.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod