Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2538649_0001.png
Minister for ligestilling
Grønlandsudvalget
Folketinget
4. marts 2022
2022-1180
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 10. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (AI).
Spørgsmål nr. 56:
Lang sagsbehandlingstid ved ansøgning om flytilladelser i Trafik-
styrelsen har medført, at et lokalt flyselskab i Sydgrønland nu står
uden licens til at foretage deres flyvninger, herunder de samfunds-
kritiske opgaver for sundhedsvæsnet, det nationale energiforsy-
ningsselskab Nukissiorfiit og den nationale tele- og internetkom-
munikationsvirksomhed Tusass. Det kan have alvorlige konsekven-
ser, da der i forvejen er begrænsede transportmuligheder i Syd-
grønland. Hvordan vil ministeren sikre, at sagsbehandlingstiderne
i Trafikstyrelsen nedsættes? Vil ministeren arbejde for at forbedre
ansøgningsprocessen m.h.t. basiskoncessionen i Sydgrønland, så
samfundskritiske opgaver på det trafikale område i Grønland ikke
sættes over styr?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har oplyst føl-
gende:
”Trafikstyrelsen har generelt en sagsbehandlingstid på 3 måneder
for sager vedr. godkendelse eller fornyelse af basiskoncessioner til
at lave kommercielle flyvninger i Grønland eller på Færøerne, men
bestræber sig på at gøre det så hurtigt som muligt.
Sagsbehandlingstiden i det enkelte tilfælde afhænger af, hvorvidt
styrelsen har behov for yderligere oplysninger eller dokumentation
fra selskabet, som er nødvendige for sagsbehandlingen, og vil der-
med også være påvirket af, hvor hurtigt den enkelte ansøger kan
medvirke til at få sagen tilstrækkeligt belyst.
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om nedsættelse af sagsbehandlingstiderne i Trafikstyrelsen og om at forbedre ansøgningsprocessen m.h.t. basiskoncessionen i Sydgrønland, til transportministeren
2538649_0002.png
Side 2/2
En basiskoncession kan kun gives for en afgrænset periode, der ty-
pisk vil være på fem år. Ved udløb af en eksisterende basiskonces-
sion skal selskabet selv ansøge på ny om at få udstedt en basiskon-
cession.
Det fremgår af en basiskoncession, hvilken periode basiskoncessio-
nen er gældende for, og Trafikstyrelsen oplyser også særskilt et sel-
skab derom i forbindelse med en ansøgning, således at et selskab
kan tage de nødvendige skridt i tilstrækkelig tid for at få udstedt en
ny basiskoncession. Typisk vil en ansøgningsproces starte et halvt
år før basiskoncessionen udløber.
I den konkrete sag, har Trafikstyrelsen modtaget en ansøgning om
basiskoncession fra selskabet den 4. januar 2022, efter at selska-
bets tidligere basiskoncession er udløbet. Trafikstyrelsen er i gang
med sagsbehandlingen, og sagen er højt prioriteret. Forudsat at
selskabet leverer de nødvendige oplysninger og den nødvendige
dokumentation forventes det, at sagsbehandlingen er afsluttet med
udgangen af marts.”
På baggrund af Trafikstyrelsens svar finder jeg ikke grundlag for
yderligere tiltag.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen