GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om at tage initiativ til, at de eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster revideres og forbedres, så det bliver nemmere og mere attraktivt for udenlandske virksomheder, herunder danske virksomheder, at investere og skabe aktiviteter i Grønland, til skatteministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt

30. marts 2022

J.nr. 2022 - 1568

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 52 af 8. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Jeppe Bruus

/ Nina Legaard Kristensen

GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om at tage initiativ til, at de eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster revideres og forbedres, så det bliver nemmere og mere attraktivt for udenlandske virksomheder, herunder danske virksomheder, at investere og skabe aktiviteter i Grønland, til skatteministeren

Spørgsmål

Grønland ønsker at fremme private investeringer i Grønland. For at det skal være attrak-

tivt at investere og skabe aktiviteter i Grønland, er lette og standardiserede processer for

skatteforhold en forudsætning. Vil ministeren tage initiativ til, at de eksisterende dobbelt-

beskatningsoverenskomster revideres og forbedres, så det bliver nemmere og mere attrak-

tivt for udenlandske virksomheder, herunder danske virksomheder, at investere og skabe

aktiviteter i Grønland? Her tænkes specifikt på, at der i Grønland gives fradrag for ud-

bytte, mens den grønlandske indkomst skal lempes efter opgørelsesmetoden nettoprincip-

pet i Danmark, jf. ligningslovens § 33F.

Svar

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland blev indgået den 18.

oktober 1979 og er efterfølgende blevet ændret ved en række tillægsaftaler.

I en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august

2008 blev det aftalt, at udbytteudlodninger fra et i Grønland hjemmehørende aktie- eller

anpartsselskab til danske moderselskaber og minoritetsaktionærer, kan beskattes i Grøn-

land med en kildeskat på 35 pct af bruttobeløbet, så længe det efter grønlandsk ret er mu-

ligt for det udloddende selskab fuldt ud at fradrage det udbetalte udbytte i den skatteplig-

tige indkomst. Dette skyldes den særlige måde, som Grønland efter interne regler har

valgt at undgå dobbeltbeskatning af udbytter på. I Grønland beskattes modtageren af ud-

byttet, og der gives samtidig det udbytteudloddende selskab fradrag for udbytteudlodnin-

gen.

I Danmark undgås dobbeltbeskatning på koncernniveau ved som udgangspunkt at fritage

udbyttet for beskatning hos moderselskabet. Efter selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2,

3. pkt., beskattes en dansk udbyttemodtager imidlertid af udbytte modtaget fra et selskab,

der har fradrag for udbytteudlodningen.

Når

den danske skat skal lempes efter reglerne i ligningslovens § 33 eller en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, skal den udenlandske indkomst, der berettiger til skattelempelse,

fratrækkes de udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst i henhold til nettoprincip-

pet i ligningslovens § 33 F. Det grønlandske selskabs fradrag for udloddede udbytter er

imidlertid ikke en udgift, der skal nedsætte lempelsen for betalt grønlandsk udbyttekilde-

skat efter nettoprincippet i ligningslovens § 33 F, som det synes forudsat af spørger.

I forhold til, hvorvidt jeg vil tage initiativ til en revision af den eksisterende dobbeltbe-

skatningsoverenskomst mellem Danmark og Grønland, er det fast praksis, at forhandlin-

ger om dobbeltbeskatningsoverenskomster foregår under den fortrolighed, som forhol-

dene kræver, medmindre andet er aftalt med den anden forhandlingspart.

Side 2 af 2